Artikel top billede

(Foto: Adam Pniak, Creative Commons)

Forsvaret rekrutterer gamere i stor stil - og søger flere: Er perfekte som flyveledere, radaroperatører og piloter

Det danske Forsvar er godt i gang med at ansætte computerspillere og søger flere. Gamerne har ‘rumlige evner’ og er dygtige til multitasking.

Det danske Forsvar søger flere gamere til jobbene som piloter, flyveledere og radaroperatører, skriver DR.

Ifølge Forsvaret har gamerne nemlig evner, der egner sig godt til disse job.

De har således veludviklet rumlig intelligens, strategisk sans, er dygtige til at samarbejde. Og så kan de reagere hurtigt.

Forsvarsministeriet har nu indledt et samarbejde med Esport Danmark med henblik på ‘få en fod inden for’ hos gamerne, som det hedder.

“Vi har erfaret, at gamerne har hurtige reaktionsevner, er gode til at skabe overblik i pressede situationer og har blandt andet forstærkede visualiseringsevner i forhold til almindelige unge. Alle evner vi virkelig godt kan bruge,” siger Anders Bech fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse til DR.

Forsvaret har været i gang med rekrutteringen af gamerne i flere år.

For to år siden var Forsvarets Personalestyrelse (som sjovt nok forkortes FPS, som i gamerkredse står for ‘First Person Shooter’) ude med samme melding.

“Kun cirka 5-10 procent af den danske befolkning har evnerne til at være flyveleder. Når vi afprøver ansøgerne til uddannelsen, fokuserer vi blandt andet på rumlig intelligens, strategisk sans, hurtig reaktionsevne og evnen til at holde et roligt overblik selv under stærkt pres - og det er blandt andet evner, som er altafgørende i konkurrenceprægede computerspil,” lød meldingen i 2017 fra FPS.

Det kan du læse mere om her: Forsvaret headhunter computerspillere til at kontrollere det danske luftrum.

Forsvaret har siden 2016 markedsført sig selv ret målrettet mod de danske gamere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere