Artikel top billede

Norsk Hydro var ved en fejl ikke koblet på statslig overvågningsnetværk før globalt hackerangreb

Aluminiums selskabet Norsk Hydro var ved en fejl ikke tilsluttet det norske overvågningsnetværk der ellers skulle have advaret selskabet om mulige hackerangreb.

Norsk Hydro får normalt advarsler fra den norske cybersikkerheds-tjeneste, NorCERT, om mulige hackerangreb.

Men ved en fejl var selskabet ikke tilsluttet tjenesten forud for det omfattende hackerangreb, der lukkede for hele virksomhedens it-drift verden over i mere end et døgn.

Det oplyser chefen for NorCERT, der kan sammenlignes med det danske Center for Cybersikkerhed, ifølge den norske avis Aftenposten.

Han kalder selv afkoblingen for 'uheldig' men vil ikke kommentere på, om det kunne have forhindret angrebet.

“Det vil jeg ikke spekulere i. Vi må analysere hændelsen, og det er heller ikke alt vi ser, det er vi helt åbne om. Vores vigtigste opgave er at holde øje på tværs af samfundet,” siger chefen for NorCERT ifølge avisen.

I 2017 opdagede sikkerhedstjenesten ifølge Atenposten 5.000 hackerangreb, der efterfølgende blev fulgt op på af den norske myndighed.

Norsk Hydro afviser også selv at kommentere på, hvilken betydning det kunne have haft, hvis selskabet var blevet advaret om angrebet af NorCERT.

Ingen kommentar fra dansk afdeling

Computerworld forsøgte onsdag at få en kommentar fra Hydros danske afdeling.

Men Hydro i Norge oplyser, at man ikke ønsker at sige noget om, hvilke afdelinger, der er påvirket af angrebet, og at man ikke har yderligere kommentarer til den danske forretning.

“Vi begrænser informationer om, hvilke af vores anlæg, der er berørt,” siger Hydros norske kommunikationschef, Halvor Molland, til Computerworld.

Derfor har det heller ikke været muligt for Computerworld at få en kommentar fra Hydros danske topchef om situationen i Danmark.

Onsdag morgen kunne Hydro dog meddele, at man havde identificeret årsagen til angrebet.

“Hydros tekniske team, er med ekstern støtte, lykkedes med at opdage årsagen til problemene og arbejder nu på at validere planen og prosessen for at starte selskabets it-systemer på en tryg og forsvarlig måde. Det er imidlertid fortsat uklart, hvor lang tid det kommer til at tage at få genoprettet en stabil it-drift,” lyder det i en pressemeddelelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere