Artikel top billede

Adobe og Microsoft i ny LinkedIn-aftale - vil udfordre Salesforce

Microsoft og Adobe indgår LinkedIn-partnerskab mod den fælles ærkefjende Salesforce.

Adobe og Microsoft vil hånd i hånd forsøge at betvinge ærkerivalen Salesforce på markedet for salgs- og marketingløsninger.

De to selskaber indgår nu i tæt partnerskab i kampen mod den fælles fjende.

Et hovedvåben bliver LinkedIn, som Microsoft købte i 2016 for enorme 170 milliarder kroner i en kæmpehandel.

Den kan du læse mere om her: Derfor er LinkedIn en guldgrube for Microsoft: Kommer til at vide alt om dit arbejdsliv

Med partnerskabet vil Adobe nemlig kunne give brugerne af selskabets marketingsoftware mulighed for nemmere at finde og ramme mulige kundeemner på LinkedIn med skræddersyede kampagner.

Dernæst vil sælgerne kunne anvende Microsofts salgs-software til at afslutte handlerne.

Ifølge Reuters kalder Adobe Linkedin for en af de ‘hellige graler’ inden for b2b-marketing og et sociale site, der har enorm impact.

Adobe har i de seneste år bevæget sig ind på markedet for marketing-løsninger - blandt andet med milliard-opkøbet af Marketo i fjor.

I målsøgeren er altså mægtige Salesforce, som begge selskaber betragter som hovedkonkurrenten på dette marked.

Til Reuters siger IDC-analytiker Melissa Webster, at Adobe og Microsoft ved at integrere deres systemer kan tilbyde en langt bredere løsning end Salesforce.

Microsoft og Adobe har samarbejdet tæt i flere år og indgik strategisk samarbejde i 2016.

Her meldte Microsoft, at Adobe Marketing Cloud fremover ville være det foretrukne marketing-system i Dynamics 365 Enterprise Edition.

Samarbejdet har siden ført til blandt andet tæt integration mellem Dynamics 365 og Adobe Campaign, Microsoft Power BI og Adobe Analytics samt Adobe Experience Manager og Microsoft Azure.

Læs også:

Microsoft-boss klar til at give kunderne kontrollen over deres data tilbage: Indleder stort samarbejde med Adobe og SAP




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere