TopnyhedStrejke på vej i IBM Danmark: Fagforbund sender første strejkevarsel

Hungry.dk vil vippe Just-Eat af takeaway-tronen / Elektronikkæden Power forbereder ny offensiv / Amerikansk politi bruger Google-data til at opklare forbrydelser / Hackere lækker oplysninger om tusindvis af amerikanske politibetjente

Hungry.dk vil vippe Just-Eat af takeaway-tronen. Elektronikkæden Power forbereder ny offensiv. Amerikansk politi bruger Google-data til at opklare forbrydelser Hackere lækker oplysninger om tusindvis af amerikanske politibetjente. Facebook brugte mere end 130 millioner kroner på Zuckerbergs sikkerhed, og dette kan du læse på Computerworld senere i dag.

Godmorgen

Her kommer påske-dagenes første morgenbriefing fra Computerworld.

Vi lægger ud med nyt fra den store danske takeaway-krig, der i øjeblikket udkæmpes mellem portalerne Just-Eat, Hungry.dk og finske Wolt.

Hungry.dk vil vippe Just-Eat af takeaway-tronen
Den aarhusianske takeaway-portal Hungry.dk forbereder et stort dansk vækstfremstød. Målet er, at portalen i løbet af de kommende år skal vippe Just-Eat af tronen som danskernes foretrukne formidler af takeaway-mad, skriver Finans.

”Vi satser alt på at blive nummer ét i Danmark. Det er selvfølgelig meget optimistisk at sige, men jeg tror, at vi kan overhale Just Eat i Danmark inden for relativt få år,” siger Morten Larsen, der er direktør for Hungry.dk

Ifølge Finans.dk sidder Just-Eat i dag på 70 procent af markedet, mens Hungry.dk har mellem 12 og 20 procent. Den finske app Wolt, der gjorde sit indtog på det danske marked i 2017, sidder på 5-6 procent

Hungry.dk havde i 2018 et overskud på 7,5 millioner kroner og oplevede en omsætningsvækst på 33 procent.

Elektronikkæden Power forbereder ny offensiv
Hos elektronikkæden Power forbereder man en ny offensiv i Danmark, selvom selskabet så sent som sidste året meddelte, at det ville drosle ned for sine ekspansionsplaner. Det skriver Børsen.

Den nye melding kommer efter, at Power har afleveret et bedre regnskab end forventet.

Regnskabet for 2018 viste et positivt driftsresultatet på 23 millioner kroner, hvilket er en betydelig fremgang i forhold til 2017, hvor tallet lød på minus 108 millioner kroner

"Sidste år måtte vi erkende, at vi var nødt til at trække i håndbremsen på ekspansionen og koncentrere os om de butikker, vi lige havde åbnet. Men nu er vi på rekordtid blevet lønsomme, og derfor er der igen opbakning fra ejerne, til at vi kan ekspandere," siger Jesper Boysen, administrerende direktør for Power, til Børsen.

Amerikansk politi bruger Google-data til at opklare forbrydelser
Det amerikanske politi er begyndt at bruge lokationsdata fra Google til at opklare forbrydelser. Det skriver New York Times

Ifølge New York Times kan det amerikanske politi med en retskendelse i hånden få adgang til en stor database fra Google, der går under navnet Sensorvault. Databasen indeholder oplysninger om smartphones og andre enheder, der har befundet sig i et specfikt område på et givent tidspunkt.

Politiet kan herefter bede Google om at identificere enheder, der har haft en færden, som kan være interessant for efterforskningen.

Hackere lækker oplysninger om tusindvis af amerikanske politibetjente
En hackergruppe har offentliggjort personlige oplysninger på tusindvis af amerikanske politifolk og FBI-agenter. Det skriver Techcrunch.

Hackerne har angiveligt skaffet sig adgang til flere hjemmeside med relation til FBI, hvor de havde mulighed for at hente oplysningerne. Efterfølgende er oplysninger blevet gjort tilgængelige på nettet.

Det drejer sig om cirka 4.000 navne med dertilhørende telefonnumre, titler og adresser.

Facebook brugte mere end 130 millioner kroner på Zuckerbergs sikkerhed
I 2018 brugte Facebook over 130 millioner kroner på Mark Zuckerbergs sikkerhed, hvilket er dobbelt så meget som året før.

Det fremgår ifølge nyhedsbureauet Reuters af dokumenter fra det amerikanske finans- og børstilsyn, SEC.

Ifølge dokumenterne modtog Mark Zuckerberg i 2018 i alt 22,6 millioner dollar i såkaldt ”anden kompensation.”

Størstedelen af det beløb dækker over udgifter til hans personlige sikkerhed. For ifølge Reuters oplysninger blev omkring 20 millioner dollar brugt på hans sikkerhed i 2018, mens tallet i 2017 lød på 9 millioner dollar.

Om dagen i dag:
I dag er det 107 år siden, at passagerskibet Titanic gik ned på en rejse fra Southampton i England til New York i USA. Kun 710 af de 2227 ombordværende overlevede forliset.

Da Titanic i 1912 stævnede ud, var der tale om et teknologisk banebrydende skib, der blandt andet havde et trådløst kommunikationssystem som var forud for sin tid.

Det kan du læse mere om i denne artikel fra Computerworld i USA.

Computerworld senere i dag
Følg med på Computerworld senere i dag, hvor du blandt andet kan læse mere om det danske mejeri Arlas e-commerce-strategi.




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Strejke på vej i IBM Danmark: Fagforbund sender første strejkevarsel
Fagforeningen Prosa har afsendt et nyt strejkevarsel til IBM. Strejkevarslet omfatter størstedelen af selskabets omkring 40 ansatte i Odense. "Medlemmerne vil kigge på IBM’s produktionslinjer og se, hvordan man kan ramme selskabet hårdest muligt, hvis det skulle komme dertil," lyder det fra Prosa. Læs konfliktvarslet her.
Computerworld
Google tvinger stort skifte igennem: Alle Android-telefoner skal kunne bruge sms’ens afløser
Google vil ikke vente på teleoperatørerne længere. Nu slipper selskabets RCS-teknologien løs på Android-platformen.
CIO
Arbejder du med teams, der er større end tre-fem personer? Mit gæt er, at hverken du eller dine kolleger yder optimalt
Klumme: Du kan roligt regne med, at I kun er skyggen af den kraft, som I reelt besidder.
Job & Karriere
"Vi var fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet. "
"Da jeg var færdig med PhD´en så var vi fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Så skulle vi bare have et nyt universitet op og køre på seks måneder. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet."
White paper
Hvad gør du? Printsikkerhed er en trussel for din virksomhed!
Du tænker nok: Er printere virkelig så stort en sikkerhedstrussel? På mange måder ja, for i en tid med konstante angreb, er en printer et nemt og ofte overset mål. Blandt andet viser undersøgelsen i dette whitepaper, at der er 68% større sandsynlighed for at printere er kilden til en ekstern trussel eller brist, end der var i 2016, og hele 118% større sandsynlighed for sker internt. Med dette in mente er det overraskende, at kun 30% af de adspurgte it-professionelle anerkender at printere udgør en sikkerhedsrisiko. Læs dette whitepaper og bliv klar over hvad det er du skal være opmærksom på.