Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

EU vedtager endegyldigt omstridt copyright-direktiv

Så er det omstridte copyright-direktiv, der er kritiseret for 'at ødelægge internettet for altid,' blevet endeligt godkendt af EU-landene. 19 stemte for, seks imod og tre lande stemte blankt.

Det stærkt omdiskuterede opyright-direktiv har skullet godkendes i et hav af forskellige instanser, men nu er det endeligt vedtaget.

Ved en afstemning mandag har EU-landene nemlig endeligt vedtaget den nye lovgivning.

19 EU-lande med Frankrig og Tyskland i spidsen stemte for den nye lovgivning, mens seks lande, Finland, Italien, Luxembourg, Holland, Polen og Sverige stemte imod.

Belgien, Estland og Slovenien stemte blankt.

Den nye lovgivning har været mere end to år undervejs.

Læs også: EU-udvalg blåstempler også omstridt copyright-direktiv, der kritiseres for at "ødelægge internettet"

Udsat for massiv kritik

Reglerne betyder, at platforme som Facebook, YouTube og Google selv får ansvaret for at sikre, at der ikke bliver delt materiale, som andre har rettighederne til.

Copyright-direktivet har været udsat for massiv kritik, mens forhandlingerne har stået på, da reglerne gør digitale platforme som Google News, det Google-ejede YouTube, Facebook osv. ansvarlige for, at der ikke sker ophavsretslige krænkelser.

Læs også: EU-regeringer godkender copyright-direktivet, der 'kan ødelægge internettet'

Med andre ord skal det være slut med at dele musik, artikler, videoer osv. på de pågældende platforme uden ophavsrettighedernes godkendelse.

Kritikken har blandt andet gået på, at direktivet "ødelægger internettet for altid."

Læs mere om kritikken her: Interneteksperternes mareridt er gået i opfyldelse: EU godkender omstridt direktiv, der "ødelægger internettet for altid"

Læs også: Her er Googles svar på nye EU-regler, der 'kan ødelægge internettet for altid': "Detaljerne er vigtige"