Artikel top billede

Kendt dansk it-sikkerhedsmand forlader international topstilling: Vender hjem til Danmark efter 15 år i udlandet

Den danske cybersikkerheds-chef i World Economic Forum, Troels Ørting, forlader posten og flytter tilbage til Danmark efter 15 år i udlandet.

Efter 15 år i job uden for de danske landegrænser har den kendte danske it-sikkerhedsprofil Troels Ørting besluttet at flytte tilbage til Danmark.

Han forlader nu derfor stillingen som øverste chef for Global Centre for Cybersecurity under World Economic Forum, meddeler han.

Han har haft kontor i Geneve i Schweiz, siden han for godt et år siden blev hyret som chef for organisationen.

Dengang blev han ansat til at opbygge centeret nærmest helt fra bunden.

Det kan du læse mere om her: Dansker bliver chef for World Economic Forums splinternye globale center mod cyberkriminalitet i Schweiz.

“Efter et meget travl, udfordrende og berigende år med at opbygge World Economic Forums Center for Cybersikkerhed (C4C) som uafhængig global platform [..] har jeg besluttet at træde tilbage som chef,” lyder det fra Troels Ørting i en besked på LinkedIn.

Han indtræder nu istedet som bestyrelsesformand for C4C.

“Efter 15 lange år i udlandet flytter jeg nu tilbage til Danmark,” skriver Troels Ørting, der er 61 år.

Åbne planer

Han meddeler ikke noget om de videre planer, efter han er flyttet hjem til Danmark.

Han skriver dog, at han også i fremtiden vil fokusere på cybersikerhed, privacy og integritet på det, som han kalder for ‘et mere strategisk niveau.’

“Alle veje til en succesrig digital fremtid gør gennem sikkerhed. Arbejdet fortsætter. Der er fortsat meget at gøre,” skriver han.

I LinkedIn-opslaget giver han desuden udtryk for, at han ser meget frem til at vende hjem til Danmark og skrue lidt ned for tempoet.

Troels Ørting har en lang karriere som it-sikkerhedsmand på internationalt niveau bag sig.

Han har således tidligere blandt andet været chef for Europols efterretningsorgan og cybercrime-center i Haag i Holland.

Han var indtil 2007 efterretningschef i dansk politi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere