Artikel top billede

Apples verdensberømte design-team i opløsning: Centrale personer har sagt op

Apples verdensberømte design-team er i opløsning, efter det med Jony Ive i spidsen stod bag Apples markante og toneangivende designlinie med iPod, iPhone, iPad og andre. Men ændringer i Apples fokus rammer nu.

Apples kendte design-team er i opløsning og undergår i disse måneder de største forandringer i årtier, skriver Wall Street Journal.

Design-teamet stod med chefdesigner Jonathan Ive i spidsen for Apples dengang revolutionerende og stilrene designlinie, der med iPod, iPhone og iPad i 2000’erne definerede en helt ny stil for mobile enheder.

Det er bredt anerkendt, at designet spillede en stor rolle for den enorme succes, som Apple den dag i dag stadig nyder godt af.

Ifølge den amerikanske avis er en række af de centrale figurer i det tæt samarbejdende design-team nu imidlertid på vej ud ad Apple.

“Rico Zorkendorfer og Daniele De Luliis, der tilsammen har mere end 35 års erfaring i Apple, har besluttet at forlade selskabet,” skriver avisen.

Det samme gælder Julian Hönig, der har været med design-teamet i mere end 10 år, hedder det.

Ifølge avisen har disse centrale designere besluttet at forlade Apple i en tid, hvor selskabet har droslet ned på designet af nye produkter.

Istedet lægger Apple nu vægt på udviklingen af abonnements-tjenester i kølvandet på aftagende iPhone-salg.

Jonathan Ive stod i spidsen for Apples ID Group [‘industrial design group’, red] fra 1992 til 2015, hvor han trådte et skridt tilbage for at beskæftige sig med designet af Apples nye campus.

Det kan du læse mere om her: Tag med på dronetur ind over Apples splinternye hovedkvarter, Apple Park - så langt er byggeriet nået

Jonathan Ive vendte tilbage som daglig chef i slutningen af 2017.

Apple-stifter Steve Jobs indsatte selv design-gruppen som omdrejningspunktet for Apples produktudvikling og var meget interesseret i arbejdet.

“Kombinationen af ID-teamets høje stats i Apple og Steve Jobs’ behandling skabte et team, der arbejdede og socialiserede sammen. Det skabte så tæt et sammenhold, at kun et par medlemmer forlod teamet i løbet af mere end 10 år,” skriver Wall Street Journal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere