Artikel top billede

(Foto: Telenor/PR)

Telenor har tabt 28.000 mobilkunder i Danmark på et år - men indtjeningen vokser

Telenor har tabt 28.000 danske mobilkunder i løbet af det seneste år. Selskabet anfører selv ‘mindre synlighed’ som grunden.

Telenors danske forretning har i løbet af det seneste år mistet 28.000 mobilkunder til konkurrenterne. Så meget er det samlede antal af mobilabonnenter nemlig faldet for selskabet i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Det fremgår af selskabets netop offentliggjorte regnskab for første kvartal.

Selv peger Telenor på blandt andet et lavere antal nytegninger af abonnementer samt nedgang i antallet af mobil-bredbånds-kunder som årsag til nedgangen.

Hertil kommer, at Telenor løbende siger farvel til et antal statslige mobilkunder som følge af, at selskabet i november 2017 tabte den store ordre som hovedleverandør til staten til TDC.

Det kan du læse mere om her: Telenor tabte 80.000 kunder til TDC i kæmpeordre: Vil nu have TDC’s priser undersøgt

Overordnet peger selskabet på, at nedgangen skyldes faldende synlighed i markedet.

“Vi har haft snuden så solidt plantet i sporet på at skabe bedre kundeoplevelser, at vi nok ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret at være synlige i markedet og have fokus på at hente nye kunder hjem,” siger Telenors danske topchef, Jesper Hansen.

Ifølge ham er det ikke en tilgang, der holder i længden på det stærkt konkurrenceprægede danske telemarked.

“Det går ikke i det meget kompetitive danske marked, hvor kundebasen ikke kun afhænger af evnen til at fastholde kunderne, men i særdeleshed af evnen til konstant at tiltrække nye kunder. Vi har derfor skærpet vores fokus internt på at vinde i markedet hver dag, samtidig med at vi har skruet lidt op for synligheden,” siger han.

Telenors danske forretning kom ud af kvartalet med en omsætning på 1,2 milliarder kroner, hvilket er på samme niveau som samme kvartal i fjor.

Til gengæld steg indtjeningen før skat og afskrivninger (EBITDA) med 13 procent til 261 millioner kroner.

Det skyldes ifølge Telenor omkostningsforbedringer, i det Telenor har skruet ned for medarbejderstaben og et ‘generelt lavere omkostningsniveau.’

Dette skyldes blandt andet indførslen af ret omfattende automatiserings-processer og udviklingen af forskellige former for selvbetjeningsløsninger til kunderne.

"Vi har været rigtig gode til at trimme og effektivisere vores forretning og formår til stadighed at reducere vores driftsomkostninger gennem øget automatisering og digitale selvbetjeningsmuligheder. Senest har vi lanceret et helt nyt butikskoncept – Telenor Hybrid – med øget selvbetjening, hvor vi tager det bedste fra online salg og kombinerer det med fordelene ved at handle i vores butikker," lyder det fra Jesper Hansen.

Du finder hele Telenors kvartalsregnskab her.

Læs også:

Telenor og Eniig går sammen i fiberaftale: Kommer til at dække 300.000 danske adresser

Telenor Danmark følger sin plan: Har tabt 28.000 kunder - men skovler penge ind efter massive effektiviseringer

Telenor har tabt 127.000 mobilkunder i Danmark på et år - men lander bedste resultat i årevis

Derfor har Telia reduceret dansk medarbejderstab betydeligt: Her er fremtidsudsigterne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere