Artikel top billede

Bill Gates: Min største fejltagelse nogensinde har været, at jeg ikke opfandt Android

Microsofts Bill Gates løfter sløret for det, som han mener har været hans største fejl i en ellers fantastisk karriere: Ikke at finde på Android.

Microsofts Bill Gates har i mange år været verdens rigeste person, og hans resultater som iværksætter og grundlægger er forlængst gået over i verdenshistorien.

Men der er ting, som han har fortrudt undervejs. Og nu løfter han sløret for det, som han mener har været hans største fejl nogensinde.

Nemlig at forsømme at skabe verdens største ‘ikke-Apple’-styresystem til smartphones.

Det fortalte han fornylig til et venture-arrangement, skriver ZDnet.

Blev ikke til det nye Android

Microsoft havde i 1980’erne og 1990’erne enorm vækst på baggrund af selskabets Windows-styresystem, men begyndte i 2000’erne at blive udfordret - ikke mindst på det mobile område.

Ifølge Bill Gates er software-verdenen en verden, hvor vinderen tager hele puljen [‘the winner takes it all,’ red].

“Så den største fejltagelse, som jeg har begået, er de fejlbeslutninger af enhver art, som jeg var involveret i, som førte til, at Microsoft ikke blev til det, som Android er i dag,” sagde han.

“Det ville have været indlysende for Microsoft at vinde på det område,” sagde han.

Det er omkring 10 år siden, at Google lancerede styresystemet Android, som nu anvendes på mere end to milliarder enheder per måned verden over.

Ifølge ZDnet er det mere end det dobbelte end Windows 10.

Kun plads til én ud over Apple

Microsoft missede som bekendt det store ‘technology turn,’ der skete i 2007, da Apple lancerede den første iPhone.

Microsoft forsøgte i årevis at komme ind på smartphone-markedet - blandt andet med opkøbet af Nokia. Men forgæves.

Bill Gates konkluderer nu, at der på det globale marked kun ‘er plads til præcis ét ikke-Apple styresystem.’

“Det er ‘amazing’ for mig at have begået en af historiens største fejltagelser. Vi har vores øvrige aktiver - Windows, Office - som fortsat er meget stærke. Microsoft er en førende virksomhed. Men havde vi ikke begået den fejltagelse, ville vi have været den førende virksomhed,” siger han.

Læs også:

Så er det officielt: Microsoft dropper at udvikle mere på Windows 10 Mobile - det er helt slut




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere