Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Mette Frederiksen vil have Margrethe Vestager til at fortsætte som kommissær / Hvad er 'kritisk infrastruktur'? / Stregkoden fylder 45 år / EA-spilkonti hacket

Mette Frederiksen vil have Margrethe Vestager til at fortsætte som kommissær. Hvad er 'kritisk infrastruktur'?. Stregkoden fylder 45 år. Spilkonti hacket. Prøv børnenes Coding Class-spil.

Velkommen til torsdagens morgen-briefing fra Computerworld, hvor morgenens morgen-briefingpilot er Dan Jensen.

Det ventes, at Mette Frederiksen i dag vil præsentere Danmarks nye regering for os alle.

Mette Frederiksen vil have Margrethe Vestager til at fortsætte som kommissær

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), vil indstille Margrethe Vestager (R) til at fortsætte som kommissær i EU-kommissionen i fem år endnu, siger hun til TV 2.

Margrethe Vestager har i de seneste år været konkurrencekommissær og har for alvor taget livtag med ikke mindst de store amerikanske tech-firmaer som Google og Facebook.

USA’s præsident Donald Trump sagde i øvrigt onsdag, at Margrethe Vestager formentlig er den person, som han nogensinde har mødt, der hader USA mest.

Hun fortæller her til Computerworld, hvordan man egentlig stanger en milliard-bøde ud, sådan helt konkret: Vestager sendte brev med konkrete betalingsanvisninger til Google: Sådan udskriver man en bøde på 32 milliarder til en af verdens største it-virksomheder

Hvad er 'kritisk infrastruktur'?

Det fremgår af den aftale, som S, SF, Enhedslisten og Radikale onsdag fremlagde, at de ville beholde 'kritisk infrastruktur' under 'demokratisk kontrol'.

Men hvad betyder det egentlig? Det fik du Computerworlds bud på i går i denne artikel: Ni ting du bør bide mærke i i den nye regeringsaftale: Kan få betydning for it-sektoren.

Nu kommer vi det måske lidt nærmere. SF's finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, siger i hvert fald til Finans, at hun er 'parat til at udvide definitionen.'

"I forlængelse af hele diskussionen om Nets synes jeg, at det vil være relevant at se på, om for eksempel betalingstjenester for os allesammen ikke også er kritisk infrastruktur," siger hun.

Stregkoden fylder 45 år

Stregkoden fylder 45 år og har altså overlevet snart et halvt århundredes hæsblæsende, teknologiske udvikling.

Den første stregkode, der blev scannet, sad på en pakke Wrigleys tyggegummi og blev scannet i et supermarked i Ohio i USA i 1974.

En af hemmelighederne bag den store udbredelse har nok været, at det globale stregkodesystem drives af en nonprofit-organisation, GS1.

Der kan dog meget vel stå en udfordrer lige rundt om hjørnet til de data-pakkede streger - nemlig blockchain, der for tiden udvikler sig med rivende hast.

Spilkonti hacket

It-sikkerhedsfirmaet Check Point har fundet et sikkerhedshul hos spilproducenten EA, som gør, at alle med såkaldt Origin gaming-konto har været i fare for at blive hacket.

“Sikkerhedshulet gav hackere fuld adgang til EA gameres konti og personlige oplysninger, hvilket kunne have ført til identitetstyveri og overtagelse af mere end 300 millioner gameres konti,” lyder det fra Check Point.

Hackerne har benyttet sig af ‘forladte underdomæner og EA-gameres brug af godkendelses-tokens i forbindelse med OAuth Single Sign-On (SSO) og TRUST-mekanismen, der er indbygget i EA gameres loginproces,” hedder det.

Prøv Coding Class-spil

500 børn fra 6. klasser fra skoler på Odense-kanten har præsenteret deres Coding Class-spil, som du nu har mulighed for selv at prøve.

Coding Class var oprindeligt et græsrods-projekt, der blev sat i søen som en reaktion på, at danske skolebørn ikke lærte at kode i skoletimerne.

Du kan læse mere om initiativet i dette interview med medstifter Martin Exner: Coding Pirates teknik: Sådan lærer vi danske skole-elever at programmere og kode

IT-Branchen har været så venlig at offenliggøre hele listen med de 12 spil fra de fynske 6. klasser. Iøvrigt blev spille Robos Parkour kåret til vinder.

Du finder de 12 spil her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere