Artikel top billede

Efter flere års krise: Pc-markedet er i bedring – og det har fået en ny frontløber

Pc markedet er ved at sunde sig efter flere års krise. Nu er særligt en enkel pc-producent i hastig vækst.

Det globale pc-marked er ved at sunde sig efter flere års stagnation og nedtur.

Det viser seneste kvartalsopgørelser fra analyseinstitutterne Gartner og IDC, som begge viser, at det globale marked for pc’er er i bedring.

Gartner opgørelse fra andet kvartal 2019 viser en stigning på halvanden procent i forhold til samme periode året før, mens IDC viser en sund stigning på 4,7 procent.

Målt i styktal blev det til 62,9 og 64,9 millioner nye pc’er i handlen andet kvartal 2019, målt efter henholdsvis Gartners og IDC’s metode.

Begge tal er estimater baseret på antallet af enheder sendt ud i handlen og er derfor ikke egentlige salgstal.

Uanset metode har pc-markedet fortsat langt op til den historiske rekord fra første kvartal 2012, hvor næsten 89 millioner pc’er røg ud i handlen ifølge Gartner.

Bag væksten er et samspil af flere årsager.

Gartner noterer sig, at Intel er ved at overkomme de produktionsproblemer cpu-producenten har døjet med, og at den ulmende handelskrig mellem USA og Kina får flere virksomheder til at øge størrelsen på deres lagerbeholdninger.

IDC lægger vægt på, at en stor opdateringsbølge af Windows 10 er undervejs i erhvervslivet, og at det afspejler sig hovedsageligt som vækst i antallet af desktop-systemer, mens laptop-salget stagnerer.

Se også: Det globale pc-salg hårdt ramt af CPU-mangel: Salget falder brat

Lenovo overhaler HP

I den globale top fem over pc-producenter finder man Lenovo, HP, Dell, Apple og Acer.

Klodens største pc-producent er nu ikke længere amerikanske HP, som i begge opgørelser er blevet overhalet i markedsandel af kinesiske Lenovo.

Lenovo har igennem det seneste år oplevet en vækst på mellem 15,9 og 18,2 procent ifølge henholdsvis Gartner og IDC.

Lenovos markedsandel er nu på 25,0 procent ifølge Gartner og 25,1 procent ifølge IDC, mens HP må nøjes med andele på henholdsvis 22,2 procent (Gartner) og 23,7 procent (IDC).

Dell kommer ind på en global tredjeplads med mellem 17 og 18 procent, langt foran både Apple og Acer som deler fjerde- og femtepladsen med omkring seks procent af markedsandelene.

Læs også: Globalt pc-salg falder: Her er årsagerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere