Artikel top billede

Trump vil kigge nærmere på cloud-aftale til 65 milliarder: "Nogle af de største virksomheder i verden klager over det"

Oracle og IBM er langt fra tilfreds med den måde, Pentagon har skruet en cloud-kontrakt til 65 milliarder kroner sammen på. Tidligere har Oracle lagt sag an mod den amerikanske regering, som den mener har designet kontrakten til Amazon Web Services. Nu vil USA's præsident se nærmere på milliardudbuddet.

"Jeg har aldrig haft noget, hvor flere folk klager. Vi får enorme klager fra andre virksomheder. Nogle af de største virksomheder i verden klager over det."

Sådan lød det fra USA's præsident Donald Trump i forbindelse med et pressemøde i det Hvide Hus.

Det skriver CNBC.

Kommentaren følger i kølvandet på en række klager over en ti år lang forsvarskontrakt til 10 milliarder dollars svarende til lidt over 65 milliarder kroner.

Kontrakten med det mundrette navn JEDI, som det amerikanske forsvarsministeriet Pentagon står bag, har fået både Oracle og IBM op af deres respektive stole, for begge virksomheder er frasorteret fra udbuddet.

På nuværende tidspunkt er det kun Microsoft og Amazon Web Services (AWS), der fortsat lever op til minimumskravene JEDI-kontrakten.

Både IBM og Oracle er særdeles utilfredse.

"IBM har længe rejst en række alvorlige bekymringer over strukturen i JEDI-indkøbet. Vi fortsætter med at tro på, at Forsvarsministeriet og vores mænd og kvinder i uniform bedst vil være tjent med en multi cloud-strategi," lyder det fra IBM til CNBC.

Læs også: Oracle prøver at vippe Amazon af pinden med nyt træk: Indgiver protest mod cloud-kontrakt for den amerikanske regering

Ifølge Techcrunch har IBM tidligere indgivet en klage over udbuddet, mens Microsoft tidligere også har udtrykt utilfredshed.

I slutningen af 2018 lagde Oracle sag an mod den amerikanske regering, fordi Oracle mente, at kontrakten var både unfair og ulovlig. Ifølge Oracle er den blevet skræddersyet til, at AWS skal vinde.

"Ved kun at vælge én udbyder vil Forsvarsministeriet være låst i en kontakt med en stor cloud-udbyder for en 10-årig periode eller længere. Det vil stå i kontrast til industriens multi-cloud strategi, som sørger for konstant konkurrence, skaber innovation og sænker priserne," har Oracle tidligere udtalt.

Ifølge CNBC tabte Oracle fornyligt den sag.

Læs også: Oracle lægger sag an mod den amerikanske regering: Anklager forsvarskontrakt til 65 milliarder for at være skræddersyet til Amazon




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere