Artikel top billede

Podcast: Peter Kruse finder de typiske fejl i it-sikkerheden, som virksomhederne overser

Podcast: I denne episode af Security Central zoomer vi ind på de typiske fejl i it-sikkerheden, som Peter Kruse løber ind i. Så lyt med. For nu kan du blive klogere på virus – og på de typiske fejl, der efterlader it-systemerne sårbare.

Peter Kruse er en af Danmarks mest erfarne sikkerhedsfolk. Han er medstifter af den danske it-sikkerhedsvirksomhed CSIS. Og så er han et sandt orakel inden for it-sikkerhed.

Det er godt. For det er der brug for i dag. Derfor er vi draget til Peter Kruses hjemby, Skanderborg, for at få svar på vores spørgsmål på to vigtige områder:

Det første områder handler om virus.

Siden 1980'erne har computervira inficeret alt fra de klassiske disketter til iranske atom-centrifuger. Men hvor stor er truslen fra virus i dag? Er antivirus stadig nødvendigt? Og er formålet med de moderne vira?

Det andet område handler om fejl.

For mens it-kriminelle kan være snedige, så udnytter de ofte de fejl, som andre har efterladt.

I denne episode af Security Central zoomer vi ind på de typiske fejl, som Peter Kruse løber ind i.

Og måske kommer der også en enkelt røverhistorie fra it-sikkerhedsbranchens barndom - og om Commodore 64.

Dette er femte episode af Security Central. Du kan finde en oversigt over alle episoderne her.

Værter er chefredaktør for Computerworld, Lars Jacobsen og Thomas Damsgaard, Head of Enterprise for Norden og Benelux hos Kaspersky.

Husk også du kan abonnere på Security Central på iTunes (link), Spotify (link) eller RSS (link)

Husk: Vi hører meget gerne, hvad du syntes om den konkrete episode og/eller modtager forslag til spørgsmål og ideer til kommende episoder. Så tøv ikke med at sende en mail til lja@cw.dk med din feedback eller din ide.