Artikel top billede

Syv varetægtsfængslede personer i narkosag bliver løsladt som følge af fejl i teledata

Syv personer, der har været varetægtsfængslet siden februar, i en større narkosag, bliver nu løsladt. Det skyldes fejl i teledata. Af samme grund beder Anklagemyndigheden nu også om udsættelse af den store Loyal To Familia-sag.

På grund af fejl i teledata bliver syv varetægtsfængslede i en større narkosag fra Jylland nu løsladt.

Alle syv personer er fortsat anklagede, men bliver altså nu løsladt efter at have været varetægtsfængslede siden februar.

Det skriver Politiken, der har fået oplysningerne bekræftet af politiet.

"De er løsladt på baggrund af de nye instrukser i forhold til brugen af teledata. Alle er dog fortsat tiltalt i sagen, og vi forventer ikke, at deres løsladelse vil få afgørende betydning for sagens udfald," skriver Morten Rasmussen, der er anklager ved Særlig Efterforskning Vest i en sms til avisen.

Læs også: It-fejl hos politiet kan have givet forkerte domme gennem syv år

Beder om udsættelse af Loyal To Familia-sag

Problemerne med teledatahar også fået konsekvenser for den store sag om opløsning af nørrebrobanden Loyal to Familia.

Der har været afholdt over 30 retsmøder i sagen gennem det seneste halve år, men nu har Anklagemyndigheden bedt Københavns Byret om at udsætte sagen med op til tre måneder.

Det oplyser Københavns Politi i en meddelelse.

"I lyset af Rigsadvokatens instruks om midlertidig stop af brug af teleoplysninger har vi fundet det rigtigst at bede om en udsættelse af forbudssagen mod LTF i to til tre måneder. Det gør vi, fordi der i forbudssagen bl.a. indgår en række straffedomme, hvor teleoplysninger i varierende omfang har indgået. Disse sager skal nu undersøges nærmere," lyder det i meddelelsen fra chefanklager i Københavns Politi, Ida Sørensen der tilføjer:

"Anmodningen om udsættelse af forbudssagen ændrer efter vores opfattelse ikke ved grundlaget for det foreløbige administrative forbud," siger Ida Sørensen.

Skandalesagen har udover de nævnte sager allerede haft en række konsekvenser.

Rigspolitiet har måttet skifte ud i ledelsen, ligesom Rigsadvokaten er stoppet med at anvende teledata i sine sager.

Det kan du læse mere om her: Offentlige anklagere stopper omgående med at anvende teledata i retssager efter nye ‘alvorlige oplysninger




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere