Artikel top billede

Hård kritik af Skatteministeriet efter problemramt it-projekt: Har helt fejlvurderet projektet på flere områder

Skatteministeriet har ramt helt forbi med både planer, forventninger og vurderingen af kompleksiteten i det kriseramte inddrivelsessystem, lyder den hårde kritik fra Statsrevisorerne. Se kritikken her.

Skatteministeriet får hård kritik fra Statsrevisorerne for ministeriets håndtering af det kriseramte it-projekt, der skal sikre danskerne et nyt inddrivelsessystem efter skandale-projektet EFI.

Det sker efter, at det i sidste uge kom frem, at PSRM-projektet står til at blive mere end et år forsinket, da der er store problemer med at koble de såkaldte fordringshavere på systemet, som Netcompany har udviklet.

Det kan du læse mere om her: Skats nye inddrivelsessystem står til at blive mere end et år forsinket: Kan først komme i brug tidligst i slutningen af 2020

I en ny beretning kalder Statsrevisorerne det ‘meget beklageligt,’ at PSRM - det står for ‘Public Sector Revenue Management’ - er ‘væsentligt forsinket.’

Statsrevisorerne finder det desuden ‘meget utilfredsstillende,’ at Skatteministeriet ikke har orienteret Folketinget om problemerne med systemet, der står til at blive op mod et år forsinket.

“Skatteministeren har således gentagne gange fastholdt forventninger og planer over for Folketinget,” påpeger Statsrevisorerne, der tæller folketingsmedlemmer fra DF, radikale, Liberal Alliance, Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet.

“Statsrevisorerne konstaterer, at Skatteministeriets planer og forventninger har været for optimistiske, og at ministeriet har undervurderet kompleksiteten og omfanget af opgaven med at udvikle et nyt inddrivelsessystem,” lyder det i kritikken af ministeriet.

De peger desuden på, at ministeriet ikke har sikret, at systemet kan understøtte opgaven med at inddrive gæld til staten, samt at ministeriet ikke har sikret, at alle de nødvendige myndigheder kan kobles på systemet ifølge planen.

“Der [er] fortsat er stor usikkerhed om Skatteministeriets planer for tilslutning af fordringshaverne, da ministeriet ikke har overblik over omfanget af de resterende opgaver og det forventede tidsforbrug,” hedder det.

Du finder hele kritikken fra Statsrevisorerne her.

Læs også:

Skats nye inddrivelsessystem står til at blive mere end et år forsinket: Kan først komme i brug tidligst i slutningen af 2020

Kun 47 ud af 800 offentlige kreditorer er koblet til Skatteministeriets forsinkede it-system: DR fik udbetalt Movias penge

André Rogaczewski om stærkt forsinket skatte-system: “Fra den stol jeg sidder i, virker vores system”

Skatteminister på vej med plan for problemramt it-skattesystem - men det kommer til at tage ‘flere år’ at få det i drift

Tidligere skatteminister langer ud efter Rigsrevisionen efter kritik: Rigsrevisionen kan ikke finde ud af at vurdere it-systemer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere