Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: 7N udvider bestyrelsen med tung profil / Vind 100.000 kroner for god ide om cybersikkerhed / Chryptomatic-direktør bliver CTO i Lars Seiers blockchain-projekt

7N udvider bestyrelsen med tung profil. Vind 100.000 kroner for god ide om cybersikkerhed. Chryptomatic-direktør bliver CTO i Lars Seiers blockchain-projekt. IT-Universitetet opretter forskningscenter for digital velfærd. MobilPay-profil bliver bestyrelsesmedlem hos JumpStory. Første drone-taxa kan være på trapperne i Singapore.

Velkommen til tirsdagens hurtige overblik over de korte nyheder fra it-verdenen. Dagens morgen-briefing er udvalgt og sammensat af Dan Jensen.

7N udvider bestyrelsen med tung profil

Det danske konsulenthus 7N udvider bestyrelsen: I dag tiltræder McKinsey-veteranen Michael Halbye nemlig som nyt bestyrelsesmedlem.

Han har tidligere siddet i McKinseys globale bestyrelse i 15 år, ligesom han har været EMEA-chef for McKinsey i en årrække.

“I 7N har vi udpræget fokus på at internationalisere virksomheden i takt med at en fortsat større andel af omsætningen sker uden for Danmarks grænser. Michael Halbyes erfaring med at lede og vokse et videnstungt konsulenthus på tværs af markeder er yderst relevant for 7N’s fortsatte udvikling, og vi ser selvsagt frem til at kunne trække på hans viden og ekspertise,” lyder det fra selskabet.

7N’s bestyrelsesformand er fortsat Navision-rigmanden Preben Damgaard.

Læs mere om 7N her: Konsulenthuset 7N's omsætning nærmer sig en milliard kroner - uddeler millioner til medarbejderne.

Vind 100.000 kroner for god ide om cybersikkerhed

I dag begynder som bekendt oktober, der er blevet udnævnt til cybersikkerheds-måned.

Måneden igennem vil en række danske organisationer afvikle arrangementer og lignende, der alle vil handle om it-sikkerhed.

De tæller blandt andet konferencer, netværks-møder, konkurrencer, workshops, møder, forelæsninger,demo-hackninger, roadshows og meget andet - herunder dysten om i alt 100.000 kroner i præmie for den bedste ide til bedre cybersikkerhed, som du kan læse mere om her.

Du kan få overblikket over månedens arrangementer på sikkerdigital.dk.

Chryptomatic-direktør bliver CTO i Lars Seiers blockchain-projekt

Krypterings-eksperten Torben Pryds Pedersen bliver CTO i den danske rigmand Lars Seiers Christensens blockchain-projekt, Concordium.

Torben Pryds Pedersen har siden 2006 været både CEO og CTO for krypterings-selskabet Chryptomatic.

Concordium-direktør Lone Fønss Schrøder meddeler, at Concordium er ‘beæret’ over at kunne ‘tiltrække en krypterings-kapacitet som Torben Pryds Pedersen.’

Hun betegner krypterings-manden som et ‘fantastisk match’ for selskabets udviklere.

Læs hele beskeden fra Concordium her.

IT-Universitetet opretter forskningscenter for digital velfærd

IT-Universitetet i København opretter et særligt forskningscenter, der skal dykke ned i emner vedrørende digital velfærd.

Centeret skal ‘undersøge effekterne af de digitale løsninger og skabe et grundlag for, at den fremtidige digitalisering harmonerer med velfærdssamfundets værdier,” lyder det fra IT-U.

Centeret kommer til at hedde ‘Center for Digital Velfærd,’ og det får professor Brit Ross Winthereik i spidsen, når det lanceres til næste år.

“Digitale løsninger ændrer arbejdsprocesserne for de offentligt ansatte, forandrer mødet mellem borgerne og det offentlige system, og griber ind i hele måden, hvorpå vi forstår og interagerer med velfærdsstaten. Det er vigtigt at undersøge konsekvenserne af digitaliseringen nærmere, så vi får et videnskabeligt grundlag for at kunne sikre den bedst mulige udvikling i fremtiden,” lyder det fra universitetet.

MobilPay-profil bliver bestyrelsesmedlem hos JumpStory

Software-ingeniøren Martin Korsgaard indtræder i bestyrelsen for danske Jumpstory, der er grundlagt af iværksætter og klummeskribent på nærværende medie, Jonathan Löw, samt Anders Thiim Harder.

Rasmus Korsgaard kaldes af Jumpstory for “manden bag MobilePay,’ i det han som project lead ifølge Jumpstory først fødte ideen og senere opbyggede et stort team til app-udviklingen hos Danske Bank.

“JumpStory er en vildt spændende virksomhed. Det er en typisk born-global, hvilket illustreres udmærket af, at man allerede har medarbejdere fra otte forskellige lande på kontoret. Jeg er derudover vild med ambitionen om at tage kampen op med de amerikanske giganter indenfor det visuelle område, og jeg glæder mig til at kunne bidrage med at bygge det helt rigtige team af udviklere samt skabe noget teknologi, der sætter nye standarder i industrien,” lyder det fra Rasmus Korsgaard i en udsendt meddelelse.

Første drone-taxa kan være på trapperne i Singapore

Det tyske drone-taxa-firma Volocopter mener, at Singapore kan blive det første land i verden, hvor det bliver muligt at tage en drone-taxa istedet for en almindelig taxa til korte ture.

Bag tyske Volocopter står selskaber som Daimler, Intel og Geely. Selskabet har udviklet en elektrisk drone-helikopter med 18 rotorer, som kan transportere personer.

De første offentlige testflyvninger i Singapore ventes i gang inden for de kommende måneder, hedder det, mens igangsættelse af egentlig kommerciel drift ventes i gang i løbet af et par år.

Prisen bliver på niveau med prisen for tur i en limousine.

Ifølge selskabet er Singapore, Dubai og Tyskland de steder, der har været mest åbne for drone-taxaer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere