Artikel top billede

Bill Gates: Sådan kunne Windows Mobile have erobret verden - 'åh det var så tæt på'

Windows Mobile kunne være endt som det store dominerende smartphone styresystem. ”Åh, det var så tæt på,” siger Bill Gates.

Windows Mobile - og ikke Android – havde været det dominerende mobile styresystem i dag, hvis Microsoft ikke var blevet ramt af en stor monopol-sag i 1990'erne.

Det mener Microsofts stifter, Bill Gates.

”Der er ingen tvivl om at monopol-sagen var skadelig for Microsoft, og uden den ville vi have været mere fokuset på at udvikle et styresystem til mobiltelefoner, ” sagde han ifølge CNBC til konferencen DealBook, der er arrangeret af New York Times.

”I stedet for at bruge Android i dag, ville du bruge Windows Mobile, hvis det ikke var for monopol-sagen,” tilføjede Bill Gates.

Microsoft missede chancen

Som bekendt er smartphone-markedet i dag domineret af Apples iPhones, der bruger Apples eget styresystem iOS, og af Googles styresystem Android, der bruges på telefoner af et væld af forskellige mærker.

Microsoft har uden held forsøgt at få en fod ind på markedet gentagen gange, og dermed havde Microsoft ikke held med at overføre sin dominans fra pc-markedet til smartphone-markedet. Men ifølge Bill Gates var det tæt på, at historien havde udviklet sig helt anderledes.

”Åh, det var så tæt på,” siger Bill Gates.

Han forklarer, at Microsoft blandt andet var meget tæt på at levere Windows Mobile til en telefon fra Motorola, der dengang var en stor spiller på mobilmarkedet. Men den aftale glippede, fordi Microsoft software blev forsinket i tre måneder.

”Jeg var ganske enkelt for distraheret. Jeg klokkede i det på grund af distraktionerne,” siger han.

Nye monopol-sager kan være på vej

I dag er en række andre amerikanske tech-giganter i risikozonen for at blive mødt af monopolsager. Eksempelvis har den demokratiske præsidentkandidat Elizabeth Warren argumenteret for, at selskaber som Amazon, Facebook og Google burde tvangsopsplittes.

Den idé møder dog modstand fra Bill Gates.

”Jeg ønsker ikke at Microsoft skal brydes op. Det har jeg tidligere argumenteret imod, og det vil jeg derfor heller ikke ønske for nogen andre,” siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere