Artikel top billede

(Foto: Visma)

Direktør i Visma siger "farvel og tak" efter seks år på posten

Rikke Feldmann stopper som direktør for Visma Logbuy. Hun forlader Visma Logbuy efter at have været landechef og direktør i omkring seks år og uden at have et nyt job klar.

Administrerende direktør hos Visma Logbuy, Rikke Feldmann, har valgt at sige "farvel og tak."

Det skriver Rikke Feldmann på Linkedin.

"Mon en 40-årskrise på vej? Eller trænger jeg bare til nye udfordring? I hvert fald, har jeg valgt at sige 'farvel og tak' til Visma LogBuy efter 7,5 år," skriver hun.

Rikke Feldmann har været landechef og direktør for Visma Logbuy i omkring seks år.

Indtil videre ved hun ikke, hvad hun skal skifte direktørjobbet ud med.

"Hvad jeg skal, eller hvem jeg skal arbejde for i fremtiden, ved jeg ikke, men det skal jeg finde ud af om et par måneder, når jeg har overdraget virksomheden. Tak for et fantastisk samarbejde," skriver hun.

Visma købte danske Logbuy i 2017.

Logbuy står bag en løsning til formidling af aftaler for virksomheders medarbejdere.

Selskabet blev etableret af Lars Peter Busch og Susanne Laursen i 2002.

Læs også: Visma skal købe to til fem danske selskaber i 2019: Disse virksomheder kigger på selskabet på