Artikel top billede

Fortalt til: Lars Jacobsen | (Foto: Lars Jacobsen)

Mennesker i IT
Udgivet 13. december 2019 kl. 13.04

Jeg vil gerne løfte sløret for en statshemmelighed, som måske ikke er så stor.

Men vi har jo haft og har løbende diskussioner på højt niveau med de her virksomheder.

Og hvis du spørger mig om vi er hvor vi skal være i forhold til den kultur og det mindset som eksisterer på direktionsgangen i de store virksomheder. Så er mit helt kølige og hurtige svar: Nej, det er vi bestemt ikke.

Vi har virksomheder der fra starten har forstået at samfundsansvar er noget naturligt og bør ligge i deres DNA: Måske fordi de var ude for noget op igennem 1990'erne og 00'erne, der gjorde, at de ændrede holdning.

Og så har vi en gruppe af virksomheder, der godt forstår, at de bliver nødt til at reagere på en anden måde, fordi det ellers får konsekvenser for dem.

Men du har stadigvæk en gruppe af virksomheder - og det kan jeg sige med oplevelser på egen krop - som forsøger at tilsidesætte et hvert samfundsansvar.

Og som overhovedet ikke vil anerkende, at de spiller en rolle i forhold til påvirkningskampagner, påvirkning af valg og underminering af menneskerettigheder i skrøbelige landet rundt om i verden.

Der tror jeg, og der er jeg måske en gammel værdikriger, at der det tranatlantiske forhold af helt afgørende betydning. Europa og USA bliver nødt til at vise lederskab.

Derfor er det sindssygt vigtigt, at de virksomheder, som er Europa og i høj grad også i USA, gerne vil samarbejde med myndigheder fra lande der har de samme værdier som dem selv.

Det kommer til at tage et stykke tid. Men jeg er helt overbevist om, at det vil få konsekvenser for de virksomheder, som ikke vil gøre det her - også kommercielt.

Casper Klynge, dansk tech-ambassadør siden 2017 med base i Silicon Valley, USA

Lyt til hele Computerworld-podcasten med Casper Klynge her.


Flere mennesker i IT Om mennesker i it