Artikel top billede

(Foto: IDG News Service)

Udenrigsminister raser mod Apple efter kontroversiel kort-ændring

En ændring i Apple Maps får hård kritik fra den ukrainske udenrigsminister, og nu vil Apple genoverveje, hvordan lignende kontroverser skal håndteres i fremtiden.

Apple har for nylig foretaget en ændring i sin korttjeneste, Apple Maps, der betyder, at halvøen Krim nu står opført som en del af Rusland, når kortjenesten benyttes af russiske brugere.

Krim der siden 1954 har været en del af Ukraine blev i 2014 annekteret af Rusland.

Apples beslutning møder nu hård kritik fra den ukrainske udenrigsminister Vadym Prystaiko på det sociale medie Twitter.

”Lad mig forklare det på en måde, så i forstår det, Apple. Forestil jer, at jeres designs, ideer og mange års hårdt arbejder bliver stjålet af jeres værste fjende, men at en ignorant herefter vælger at se stort på jeres smerte. Det er sådan, at det føles, når det I kalder Krim for Rusland,” skriver han på Twitter.

I et andet tweet opfordrer den ukrainske udenrigsminister ligeledes Apple til ikke at blande sig i politiske spørgsmål i fremtiden.

”iPhone er fantastiske produkter. Men helt seriøst, Apple. Vil I ikke venligst holde jer til at fremstille high-tech produkter og underholdning. International politik er ikke jeres stærke side,” lyder det fra udenrigsministeren.

Apple: Vil overveje ændringer
Trudy Muller, der er talsperson for Apple, oplyser til nyhedsbureauet Reuters, at ændringerne af kortet udelukkende gælder for russiske brugere. Ændringen skyldes ifølge Apple en ny russisk lov, der er netop trådt i kraft.

Men talspersonen oplyser til nyhedsbureauet, at Apple i fremtiden vil overveje, hvordan de håndterer ændringer i grænsedragninger.

”Vi tager hensyn til international lov, relevant amerikansk lov og andre lokale love, før at vi tager beslutninger om at tage lovbestemte ændringer i vores Kort. Vi vil kigge en ekstra gang på, hvordan vi håndterer konfliktramte grænser i vores tjenester, og det kan muligvis betyde, at vi kommer til at foretage ændringer i fremtiden,” siger Trudy Muller til Reuters.

Ruslands annektering af Krim er hverken anerkendt af EU eller USA, og Rusland som følge af annekteringen blevet ramt af internationale sanktioner.

Google foretog allerede i foråret lignende ændringer, og siden marts har Krim stået opført som russisk for brugere af Google Maps i Rusland.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere