Artikel top billede

McAfee melder sig ind i kampen om at overtage resterne af Symantec

McAfee er klar til at købe rivalen Symantecs forbruger-rettede forretning, NortonLifeLock Inc. Dermed intensiveres interessen om det store sikkerhedsselskab, der har en værdi af over 100 milliarder kroner.

It-sikkerhedsvirksomheden McAfee, der er ejet af Intel og kapitalfondene TPG og Thomas Bravo, melder sig ind i kampen om at købe resterne af sikkerhedsvirksomhed Symantec.

Mcafee overvejer lige nu at byde ind på den langvarige rival Symantecs forbrugerforretning NortonLifeLock, der har en markedsværdi på over 100 milliarder kroner.

Det erfarer Wall Street Journal.

NortonLifeLock dækker blandt andet det meget udbredte antivirus-program Norton samt en lang række sikkerheds-løsninger, der henvender sig til privatforbrugerne.

Tidligere hed selskabet Symantec, men da Broadcom for godt en måned siden købte Symantecs enterprise-forretningen for 10,7 milliarder dollar, skiftede den resterende forretningen, kundeforretningen, navn til NortonLifeLock.

Med i Broadcoms handel fulgte rettighederne til navnet Symantec.

Det kan du læse mere om her: Broadcom på trapperne med opkøb af Symantec i kæmpe milliardhandel

McAfee er angiveligt interesseret i at sammenlægge selskabets egen kundeforretning med kundeforretningen hos NortonLifeLock.

Ingen af selskaberne har kommenteret historien.

Det er ifølge Wall Street Journal først sandsynligt at en eventuel aftale vil komme på plads i løbet af det nye år.

Store kapitalfonde er med i kampen

Interessen fra McAfee kommer kort tid efter, at kapitalfondene Permira og Advent International kom med et milliardbud på sikkerhedsselskabet.

De to kapitalfonde har ifølge Wall Street Journal tidligere været klar til at lægge 16 milliarder dollar for selskabet.


Et salg af Symantecs forbrugerforretning kører uafhængigt at salget af Symantecs enterprise-forretning, lyder det.

Advent International har tidligere ejet danske KMD.

Symantec har i Danmark en håndfuld medarbejdere og omsætter for godt 10 millioner kroner om året fra hovedkvarteret på Østerbro i København.

Læs også:
Kapitalfonde vil overtage Symantec: Lægger milliard-tilbud på bordet

Symantecs topchef stopper med omgående virkning på grund af syg far - aktiekurs styrtdykker

Verdens største sikkerhedsfirma fyrer otte procent af medarbejderne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere