Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.
Disruption betyder noget forskelligt for alle og det er meget svært at udtrykke, hvad det egentlig vil sige, at blive disrupted. Så hvad betyder det, at blive disrupted?
Jeg plejer at sige til mine unger, at disruption er, at det der var virkeligheden da du gik i seng, slet ikke er virkeligheden, når du vågner næste morgen.
Du er med andre ord blevet disrupted, mens du sov. Men er det så sandt? Går det i virkeligheden så stærkt? Måske ikke henover en nat, men stærkt det går det.
Og børn og unge har i virkeligheden de bedste forudsætninger for, at klare sig i en disrupted verden.
Vi andre sætter måske en dyd i erfaring. Men hvad betyder erfaring i virkeligheden? Betyder erfaring ikke, at du er ekspert i, hvordan verden har været og ikke hvordan verden bliver?
Fra min private verden
Et eksempel er fra min private verden.
En af min venner var således marketingchef for SWIPP. Men SWIPP indså hurtigt, at markedet var tabt til MobilePay og SWIPP levede i cirka 22 måneder fra start til slut.
Så hurtigt går det, når man bliver disrupted i den moderne verden.
Og det slutter ikke her. MobilePay risikerer således at blive disrupted af Apple Pay. I dag anvendes Apple Pay nemlig til dobbelt så mange betalinger i fysiske butikker, end MobilePay gør.
Så disruptoren risikerer at blive disrupted. Og vel at mærke disrupted af en it-virksomhed, som ikke har nogen historik på betalingsservice-markedet. I det hele taget, så er hele bankverdenen og credit card-industrien i alvorlig fare for, at blive disrupted.
Hvilket bringer mig til en af disruptions grundprincipper. Du ved sandsynligvis ikke, hvem der disrupter dig. Og den gamle lærdom om, at ”hovmod står for fald” er sand. Tag alle konkurrenter – små, som store – seriøst.
Lad mig give et par andre eksempler på virksomheder, der risikerer at blive disrupted. Og vel at mærke disrupted af nogen, som de måske ikke ser som konkurrenter i dag:
Volkswagen har for eksempel introduceret We Deliver-servicen, hvor pakker kan leveres direkte til dit bagagerum.
Det er selvfølgelig en meget god ide og kan gøre levering af pakker nemt.
Men hvad nu hvis ingen om få år ejer deres egen bil og dermed ikke kan fortælle hvor ens bil holder?
Den langstidsholdbare løsning ville måske være, at få leveret pakker af en selvkørende bil, på et tidspunkt hvor du er hjemme. Men mulighederne stopper ikke der. Hvad hvis for eksempel en selvkørende bil kunne afhente dit rensetøj og selv køre det rensede tøj retur til dit hjem?
Dette er et klassisk eksempel på, at eksempelvis den traditionelle udbringer af pakker – postvæsenet - risikerer at blive disrupted af bilindustrien.
Medicinsk udstyr
Et andet eksempel er medicinsk udstyr.
Min gamle far var kardiolog og når han undersøgte sine patienter, så fik de en enkelt måling på den dag de blev undersøgt.
I dag, når man har en wearable enhed, så bliver ens blodtryk og puls konstant monitoreret og dermed har man et meget bedre datagrundlag for at detektere eventuelle problemer med ens kredsløb.
Så det er fair at sige, at healthcare bliver personligt. Og hvis du lever af at lave blodtryksmålere, så risikerer hele din forretning at blive disrupted af nogle andre, end dine traditionelle konkurrenter. For eksempel er hele den schweiziske ur-industri ved at blive disrupted af en it-virksomhed.
Faktisk så sælger Apple langt flere smartwatches, end der sammenlagt sælges ure fra Schweiz.
Den tertiære effekt
Det, der er væsentligt at forstå ved disruption, er også den såkaldte tertiære effekt af forandringer.
Den tertiære effekt er, at hvad er konsekvensen af konsekvensen?
For eksempel bliver der solgt mange energidrikke på tankstationer.
Behovet er, at chauffører ikke falder i søvn bag rattet på lange køreture. Bilindustrien har også lavet den såkaldte ”lane-assist” funktion i mange biler.
Så vi har energidrikke og lane-assist til at modvirke trætte bilister. Men hvad nu når der kommer selvkørende biler?
Hvordan påvirker det salget af energidrikke? Og når ingen længere behøver at eje sin egen bil, bliver det så nødvendigt med lane-assist, når en computer styrer bilen? Og hvad så med pakkeudbringning og taxachauffører?
Eller hvis du kørte din bil ind i en HT-bus i 1970’erne, så ville du være så godt som død.
Moderne biler beskytter os meget bedre, så i dag ville det være knap så farligt.
Men hvad nu hvis bilen var kørt af en computer? Jeg ved godt, at det her gør ondt på mange mænd, men en computer er nu engang bedre til at køre bil, end et menneske. Og ville det ikke have en effekt på både vores hospitalsvæsen, den rekonvalescerende branche og forsikringsbranchen, at der var langt færre biluheld?
Den kendte fremtidsforsker Ray kurzweil forudser i øvrigt , at i 2029 bliver det ulovligt for mennesker, at køre bil.
Hvad kommer det til at betyde for kørelærerne? Og hvad kommer til at betyde for dem der leverer til kørelærerne? Og frigiver vi ikke en masse politibetjente?
Og sådan kunne jeg forsætte. Moralen er, at du både skal se på den direkte effekt af disruption, men også den afledte effekt af disruption. Og man skal acceptere, at vi er gået fra en mere lineær, til en eksponentiel udvikling. Med andre ord, så går udviklingen ekstremt hurtigt.
Jeg knus-elsker ideen om, at når jeg vågner, så er intet, som jeg tror, at det er. Og jeg minder mig selv om den gamle læresætning ”You snooze, You loose” hele tiden. Mennesket er designet til hele tiden at være i overlevelses-mode og alle menneskeracer før homo sapiens er altså uddøde, fordi de blev for magelige.
Godnat og sov godt.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.