Artikel top billede

(Foto: Andy Highland)

Tradeshift er fordoblet i værdi på to år: Sigter efter børsnotering næste år

Den danske iværksættersucces Tradeshift har mere end fordoblet på bare to år. Det sker efter flere kapitalindsprøjtninger senest på svimlende 1,6 milliarder kroner.

I løbet af de sidste to år er tech-virksomheden Tradeshift blevet fordoblet i værdi.

Det sker efter den seneste kapitaltilførsel på 1,6 milliarder kroner, der løfter det samlede beløb, som selskabet har rejst op på 4,4 milliarder kroner.

Det skriver Børsen.

"Det er en eksponentiel kurve, vi har gang i lige nu. De mange første år er en investering i platform, netværk og global infrastruktur. Når man har det, så bliver det lettere og lettere at udnytte det til at skabe værdi," siger administrerende direktør i selskabet, Christian Lanng, til avisen.

Selskabet planlægger at blive børsnoteret i løbet af 2021, fortæller Christian Lanng til Børsen.

Har fyret mere end 100 ansatte

Det danskstiftede selskab har ellers været inde i en turbulent periode, hvor man har været tvunget til at fyre mere end 100 medarbejdere.

Fyringsrunden blev gennemført i midten af januar og ramte medarbejdere på selskabets kontor i København, men også hovedkontoreret i San Francisco er blandt den række af afdelinger over hele verden, der er blevet blevet ramt.

Læs mere her: Danske Tradeshift i stor fyringsrunde: Fyrer trecifret antal medarbejdere - se hvorfor her

Mikkel Hippe Brun, der er medstifter af Tradeshift og chef for selskabets asiatiske forretning, har tidligere fortalt til Computerworld, at selskabet har fyret et trecifret antal medarbejdere.

Han vil dog ikke sætte præcist tal på antallet af fyrede eller oplyse, hvor stor en procentdel af arbejdsstyrken det drejer sig om.

“Jeg bliver nødt til at svare lidt henholdende, når du spørger om specifikke tal. For der foregår stadigvæk nogle konsultationer rundt omkring i verden, hvor vi er underlagt forskellige regler om varslinger og muligheder for at komme med indsigelser,” lød det fra Mikkel Hippe Brun til Computerworld tidligere på måneden.

Han oplyser dog, at selskabet stadig har flere end 1.000 ansatte på verdensplan.

Læs også: "Der dukkede et udbrud af coronavirus op i Suzhou, hvor vi i Tradeshift har vores kinesiske afdeling"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere