Artikel top billede

Inspiration: Få gratis viden i verdensklasse derhjemme med TED-talks

TED Talks site er altid værd at besøge, og her finder man oplæg fra både erhvervsledere, nobelprismodtagere, eks-præsidenter, iværksættere, et par danske politikere og endda den aktuelle pave.

Konferencekalenderen er en kende tom for tiden, og alverdens keynote-speakers må holde oplæg foran spejlet.

Hvis man i mellemtiden savner udsyn og – måske – inspiration til selv at blive en bedre taler, er ted.com bestemt ikke det værste sted at bruge et par karantænetimer.

I de verdenskendte TED Talks inviteres fagfolk og meningsdannere til at holde et relativt kort oplæg af 10-20 minutters varighed.

Der er stor ære forbundet med at være blandt de udvalgte, og de ofte højt anerkendte oplægsholdere lægger sig i selen for at kombinere engagement og viden på en måde, så der virkelig er noget at komme efter.

Uanset om emnet er videnskab, kultur, sociale forhold, politik eller noget helt femte, og TED-sloganet ”Ideas worth spreading” sammenfatter det egentlig ganske godt.

Verdensstjerner og enkelte danske indslag

Blandt de mest delte TED-videoer finder vi eksempelvis lige nu én, hvor Bill Gates – der har holdt adskillige TED Talks – advarer mod den næste pandemi og beklageligvis fik ret.

Men listen over tidligere talere er alenlang og rummer talrige nobelprismodtagere, verdenskendte politikere, økonomer, kulturfolk, erhvervsledere, videnskabsfolk og såmænd også Pave Frans.

Enkelte danskere har også været på talerstolen.

Nemlig EU-kommissær Margrethe Vestager om behovet for at holde de multinationale selskaber i nakken – og tidligere MF Özlem Cekic, der beretter om at holde dialogen i live, når de holdningsmæssige fronter trækkes skarpt op.

TED Talks har talrige aflæggere. Blandt andet en dansk, der afholder foredrag under navnet TEDxCopenhagen. Men det er dog den amerikanske storebror, der for alvor har bukserne på, og hvis hundredvis af oplæg man primært finder kvit og frit på ted.com.

Bag står organisationen TED Conferences LLC, der ledes af forretningsmanden Chris Anderson – ikke at forveksle med forfatteren, iværksætteren og den tidligere Wired-redaktør af samme navn.

TED Talks: www.ted.com




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere