Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Huawei skovler penge ind: Omsætning stiger 19 procent trods turbulent år

Kinesiske Huawei omsætning vokser støt og selskabet skovler fortsat penge ind, men væksten i indtjeningen er under opbremsning i takt med, at selskabet er under pres i de vestlige lande.

Kinesiske Huaweis omsætning vokser markant, men væksten i indtjeningen er under opbremsning, viser selskabets netop offentliggjorte årsregnskab for 2019.

Den samlede omsætning for 2019 lander på 858,8 milliarder yuan (816 milliarder kroner), hvilket ifølge Huawei svarer til en vækst på 19,1 procent i forhold til 2018.

Indtjeningen lander på 62,7 milliarder yuan - 59 milliarder kroner.

Det svarer ifølge Reuters til en stigning på 5,6 procent, hvilket ifølge nyhedsbureauet er den laveste vækst i indtjeningen i tre år for Huawei.

Et år tidligere voksede indtjeningen således med hele 25 procent.

Huawei har da også været gennem et turbulent år, hvor selskabet har måtte kæmpe hårdt i de vestlige lande på ikke mindst 5G-området, der for tiden er under udrulning.

Huawei er verdens største leverandør af udstyr til 5G-netværk foran Ericsson og Nokia. Men selskabet bliver for tiden skudt i skoene af ikke mindst USA, at det arbejder for tæt sammen med den kinesiske regering.

USA beskylder direkte Huawei for at være en trussel mod den nationale sikkerhed og arbejder for tiden ret målrettet på at holde Huawei ude af USA med en række tiltag.

“2019 har været et specielt år for Huawei. På trods af enormt pres udefra har vores team kæmpet videre med blikket rettet på at skabe værdi for vores kunder,” lyder det fra Eric Xu, der er såkaldt ‘rotating chairman’ for Huawei for tiden.

På omsætningssiden oplever Huawei da også den største vækst i Kina, hvor det går strålende for ikke mindst salget af mobiltelefoner.

Således er omsætningen i Kina for Huaweis forbrugerrettede forretning steget med hele 36,2 procent til 506,7 milliarder yuan, viser regnskabet.

Huawei er den uden sammenligning største mobilproducent i Kina, hvor selskabet har en stigende markedsandel på 38,5 procent.

Det forbrugerrettede salg i Europa og Mellemøsten steg til sammenligning blot 0,7 procent.

Huawei meddeler, at selskabet i 2019 investerede 15,3 procent af omsætningen i udvikling og innovation.

Du finder hele årsregnskabet fra Huawei her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere