Artikel top billede

Ugen i tech: Endnu en produktlækage hos Apple - ’AirTag’ bliver en helt ny produkttype / Elbiler hitter, mens det øvrige bilsalg kollapser / Mini-LED skærm gør denne MSI bærbar ganske unik

Ugen i tech: Endnu en produktlækage hos Apple: ’AirTag’ bliver en helt ny produkttype / Elbiler hitter, mens det øvrige bilsalg kollapser / Mini-LED skærm gør denne MSI bærbar ganske unik

Endnu en produktlækage hos Apple: ’AirTag’ bliver en helt ny produkttype

Det pibler med lækager fra Apple denne uge.

Tidligere på ugen indikererede et produktside meget kraftigt, at en ny budget-venlig iPhone var trapperne, og senest kan man på selskabets hjemmeside se en ny support-video, der viser, at Apple vil forsøge sig med en helt ny produktkategori.

Læs også: Apple-side bekræfter ved en fejl: Ny budget-iPhone på trapperne

I videoen ses det hvordan Apple vil lancere såkaldte ’AirTags’, nogle brikker med elektronik i der kan fungere som tracker til udstyr eller ejendele, eksempelvis nøgler og hvor de befinder sig.

Videoen viser hvordan AirTags vil dukke op i ’Find min iPhone’ menuen i app’en ’Find’. Der ses det også hvordan Apple vil inkorporere en offline-søgefunktion.

Sidstnævnte indikerer, at AirTags vil benytte sig andre standarder end Wi-Fi eller mobildata for at gøre sig til kende overfor mobilen, skriver mediet The Verge.

Selve AirTags-brikkerne forventes at være nogle runde skiver, som vil gemme på den særlige U1-chip fra Apple, som selskabet også benytter til at styrke positioneringen i iPhone 11 telefonerne.

Hvornår Apple AirTags vil debutere, vides endnu ikke. At Apple allerede har support-videoen klar indikerer at produktet ikke er langt fra at være salgsklar.

Elbiler hitter, mens det øvrige bilsalg kollapser

Den verserende coronavirus-pandemi presser de danske bilforhandlere, som igennem marts måned må se antallet af indregistreringer svinde ind til siden 2013.

Det viser seneste opgørelse fra de Danske Bilimportører, skriver Bilmagasinet.

Alt imens det regulære bilsalg hænger i tovene, kan salget af elbiler til gengæld mønstre endnu en rekord.

I marts måned er det blevet til 1.114 nye registreringer, det højeste antal siden december 2015. Det svarer til en fordobling i forhold til marts 2019.

Blandt de nye elbiler på de danske veje er Tesla en altoverskyggende favorit. Blandt de nye elbiler er næste to ud af tre med et T-logo på fronten, det svarer til 750 styk Teslaer. Volkswagen og Hyundai runder efterfølgende elbil-podiet af med indregistreringstal på henholdsvis 113 og 70 styk i den forgangne måned.

Også plug-in hybridbiler oplever medvind i marts måned. 649 styk flere er det blevet til på de danske veje, to tredjedele mere end i samme periode sidste år.

Elbiler og plug-in biler udgør sammenlagt 1.763 indregistreringer, knap 12 procent af i alt 15.184 indregistreringer i marts.

Mini-LED skærm gør denne MSI bærbar ganske unik

MSI’s nyeste våben til grafik- og videospecialister på farten, Creator 17, bliver den første maskine, der kan bryste sig af den avancerede Mini-LED teknologi, skriver PCWorld.

Her erstattes den traditionelle skærm bagbelysning, af individuelle LED’er, der kan tilbyde ekstreme kontrast og lysstyrke.

I alt arbejder 5.570 LED’er i 240 zoner bag den 17,3 tommer 4K-skærm, mens der samtidig leveres 100 procent DCI-P3 farveægthed og Display HDR1000 standarden indfries.

Maskinen drives frem af den spritnye Comet Lake generation af processorer fra Intel. Topmodellen er ekviperet med en ottekernet Core i7-10875H, som assisteres af et Nvidia RTX 2080 Max-Q grafikkort, 2tb SSD samt 32 GB ram.

Maskinen vejer lige under 2,5 kilo, og er dermed den letteste i sin kategori.

Prisen for en fuldt udstyret Creator 17 bliver ligesom ambitionerne tårnhøj: I alt 3.600 dollar, svarende til knap 25.000 kroner.

Læs også: Huawei P40 Pro+ vil være mobilernes konge – men den har én stor svaghed