Artikel top billede

New York forbyder skoler at bruge Zoom efter sikkerhedstjek – nu skal de i stedet bruge Teams

Bekymringer om sikkerheden på videoplatformen Zoom, får nu bystyret i New York til at forbyde brugen Zoom i forbindelse med fjernundervisning. I stedet skal eleverne nu bruge Microsoft Teams.

Myndighederne i den amerikanske storby New York forbyder nu byens skoler at bruge den populære video-tjeneste Zoom. Det skriver Techcrunch.

Forbuddet kommer efter, at der i den seneste tid er blevet sået tvivl om sikkerheden hos tjenesten Zoom, der ellers har været en af den internationale tech-verdens helt store vindere under cornavirussens hærgen.

Skolerne i storbyen skal nu i stedet gå over til at bruge Microsoft Teams, der ifølge myndighederne ”tilbyder tilsvarende muligheder, men med et mere passende sikkerhedsniveau.”

Beslutningen kommer efter, at bystyret cybersikkerheds-afdeling har gransket sikkerheden hos Zoom.

”Det er afgørende for os, at vi kan tilbyde et trygt og sikkert miljø for vores elever, når de bruger fjernundervisning. Efter at have gennemgået en række sikkerhedsbekymringer, anbefaler vi, at skolerne stopper med at bruge Zoom så hurtigt som muligt,” siger Danielle Filson, talsperson for skoleforvaltningen hos New York City.

Forbuddet mod Zoom vil komme til at gælde for de cirka 1,1 millioner elever på byens mere end 1800 skoler.

Som Computerworld tidligere har beskrevet er Zoom blevet kastet ud i en række sikkerheds- og privacy-relaterede skandaler.

I sidste uge beklagede Zoom sagerne i et blogindlæg. Her skrev selskabet blandt andet følgende:

”Vi har ikke designet produktet ud fra en tanke om, at i løbet af få uger ville alle personer i verden arbejde, studere og socialisere hjemmefra. Vi har nu en meget bredere gruppe af brugere, der anvender vores produkt i en myriade af uventede måder, der giver os udfordringer vi ikke kunne forudsige, da platformen blev undfanget."

Læs også: Zoom ramt af en stribe sikkerheds-problemer: Hackere kan få fat på brugernes Windows-password




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere