Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Telenor har tjent mere end en kvart milliard kroner i Danmark på tre måneder: Har fået 6.000 nye kunder

Telenor har i årets første tre måneder tjent 232 millioner kroner på den danske forretning, der er vokset med 6.000 nye kunder. “Vi har været hurtige til at omstille forretningen og dirigere vores salg over på andre kanaler,” siger direktør Jesper Hansen.

Telenor Danmark kommer ud af årets første kvartal med et overskud på 232 millioner kroner og en omsætning på 910 millioner kroner, viser selskabets netop offentliggjorte kvartalsregnskab.

Det svarer til, at omsætningen i den danske forretning er steget med 6,3 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Driftsindtjeningen (EBITDA) er steget med 5,2 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Telenor meddeler, at selskabet i kvartalet har fået 5.000 nye mobilkunder og 1.000 nye bredbåndskunder. Det betyder, at Telenor nu har 1,6 millioner mobilkunder i Danmark, hvilket gør selskabet til det næststørste efter TDC.

Selskabet har “ dermed vendt udviklingen også på dette område,” lyder det fra Telenor.

Telenor har på grund af corona-krisen lukket 34 butikker landet over og sendt langt de fleste medarbejdere hjem for at arbejde hjemmefra.

“Selv om 90 procent af vores medarbejdere har måtte arbejde hjemmefra og to tredjedele af vores butikker har haft midlertidigt lukket grundet corona, så lykkes vi med at opretholde en høj produktivitet samtidig med at vi vækster kundebasen både på mobil og bredbånd,” lyder det fra landechef Jesper Hansen.

Han peger på, at Telenor Danmark har været hurtig til at omstille forretningen efter de nye vilkår.

“Vi har været hurtige til at omstille forretningen og dirigere vores salg over på andre kanaler, hvilket kun kan lade sig gøre, fordi vi de sidste fire år har arbejdet med at digitalisere vores forretning og har nogle virkelig dygtige og omstillingsparate medarbejdere,” siger han.

Telenor indledte fornylig en stor spareplan, der skal føre til, at flere tusinder årsværk spares væk.

Det kan du læse mere om her: Telenor skærer voldsomt ned: 3.000 årsværk skal spares væk

Samtidig skiftede Telenor Danmark fornylig en måned siden ud i direktionen.

Det kan du læse mere om her: Telenor Danmark får ny direktion

Læs også:

Telenor fik flest klager fra de danske mobilkunder i 2019: Se her hvor mange klager telefirmaerne har fået




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere