Artikel top billede

De første Windows 10X enheder bliver ikke den særlige Surface Neo med dobbeltskærm

Windows 10 X skifter sigte: Styrer imod at blive en direkte konkurrent til ChromeOS

Microsofts planer for det fleksible Windows 10X-styresystem tager en ny drejning.

Microsofts nye skud fra Windows-stammen, den særlige Windows 10X, havde et særligt formål for øje. Den skulle give selskabet et styresystem, der kunne gå hånd i hånd med den kommende klasse af dobbeltskærm-enheder med touch-skærm.

Microsofts Windows-chef, Panos Panay, indrømmer dog, at verdenen i dag tager sig anderledes ud, end den gjorde tilbage i oktober måned. At udgive en eksklusiv enhed med dobbeltskærm, som eksempelvis Surface Neo, under en corona-pandemi er uhensigtsmæssigt, skriver The Verge.

Se også: Disse ting bør du lægge særligt mærke til i Microsofts store produkt-præsentation: Sender vigtigt budskab om Microsofts fremtid

Windows 10X er tænkt som en fleksibel version af Windows-styresystemet, og netop denne fleksibilitet får software-giganten til at trække styresystemet ind i en ny retning.

Windows 10X skal fremover have en særlig konkurrent fra Google i sigtekornet: Chrome OS.

I stedet for at fungere på foldbare enheder, skal Windows 10X fortrinsvis kreeres med virksomheder og skoler in mente.

Det er områder, hvor Googles ChromeOS har vundet stadigt større markedsandele med sin enkle og sikre natur.

Windows 10X vil som ChromeOS være stærkt forankret til skyen, hvor Microsoft i forvejen tilbyder en bred pallette af tjenester. Søgefunktionen vil også være integreret med internettet, hvor blandt andet web-resultater vil figurere sammen med lokale søgeresultater.

Den nye Windows 10X positioneres samtidig også som en mere strømlinet version af Windows 10, i stil med Windows 10S. Her vil der dog samtidig bydes på et nyt interface, hvor særligt filstyringen er forenklet og interfacet gøres mere touchvenlig end i det nuværende Windows 10.

Dobbeltskærmen i anden ombæring

Det nye strategiske skifte betyder også, at Windows 10X oprindelige formål, at understøtte dobbeltskærme, er udskudt.

Microsoft har ifølge mediet allerede nu meddelt førende pc-producenter som Lenovo, HP, Dell og Asus, at Windows 10X til enheder med dobbeltskærm ikke udkommer i 2020.

Microsoft har endnu ikke meddelt, hvornår Windows 10X vil få debut på de mere traditionelle enheder.

Læs også: Microsoft sætter mere skub på: Fremskynder nye Windows 10-versioner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere