Artikel top billede

Ekspert-vurdering: Ventureselskabet Nordic Eye har brudt hvidvaskloven

Et brev fra ventureselskabet Nordic Eye viser, hvordan der ikke er blevet indhentet lovpligtige oplysninger fra investorer.

Venturefonden Nordic Eye har brudt hvidvaskloven, da det rejste penge fra investorer uden at have indhentet lovpligtige oplysninger om hvor de investerede penge kommer fra.

Det lyder vurderingen fra to hvidvaskeksperter, som har fået indsigt i et brev til investorer fra Nordic Eye, skriver Børsen.

I brevet beder fonden investorer om at indsende manglende dokumentation, som ikke er blevet indhentet i ’travlheden’.

Hvidvaskekspert og administrerende direktør i rådgivningsvirksomheden Revisorjura, Jakob Dedenroth Bernhoft vurderer her, at der er tale om et lovbrud:

“Vi må gå ud fra, at når de beder om pas og sundhedskort, så har de ikke tidligere haft nogen dokumentation for investorernes identitet, og det er selvfølgelig et klokkeklart brud på hvidvasklovgivningen,” siger han.

Hverken fondens administrerende direktør Michael Tandrup, formand Niklas Holck eller medstifter Peter Warnøe er vendt tilbage på forespørgsler om kommentarer fra mediet.

Blandt venturefondens 16 virksomhedssatsninger er den fynske himmelstormer Blue Ocean Robotics, som oplever kronede dage under corona-pandemien og har bidraget til fondens seneste værdifastsættelse på 590 millioner kroner.

Den høje værdifastsættelse kommer efter et år, hvor flere topprofiler er trådt ud af fonden. Blandt disse er medstifter Lars Tvede, SAS-formand Carsten Dilling og Jeppe Christiansen fra milliardforvalteren Maj Invest.

Profilflugten kom efter, at medstifter Peter Warnøe kom under anklage for bilagsfusk og mistanke om misbrug af Nordic Eye midler til privatforbrug. Han har siden afvist anklagerne.

Læs også: Venturefonden Nordic Eye runder over en halv milliard i værdier




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere