Artikel top billede

Tre danskere anholdt for pirateri i stor international streaming-ring: Har tjent millioner

Politiet har anholdt tre danske mænd som led i en stor international aktion mod et netværk, der har solgt ulovlig streaming.

Bagmandspolitiet har anholdt tre danske mænd, som politiet mener har været med i en international ring, der har udbudt ulovlig tv-streaming til mere end to millioner kunder.

Det drejer sig om en 43-årig mand fra Hvidovre, en 46-årig mand fra Vejle og en 40-årig mand fra Billund.

De er blevet anholdt som led i en koordineret aktion, der også har ført til i alt 11 anholdelser i Danmark, Tyskland, Sverige og Spanien.

“Der er tale om et yderst professionelt, internationale netværk, der har tjent over 100 millioner kroner ved at tilbyde ulovlig og meget billig adgang til tv-kanaler, film samt populære streamingtjenester som Netflix, HBO og Amazon,” meddeler vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein i en udsendt meddelelse.

Ifølge Bagmandspolitiets efterforskning har netværket udbudt tv-pakker med adgang til 90 danske og 5.100 udenlandske tv-kanaler for blot 669 kroner om året.

Politiet meddeler, at de tre anholdte nu er blevet sigtet og løsladt efter afhøring, men at politiet har beslaglagt pc- og serverudstyr hos dem, som nu skal gennemgåes.

Ifølge Bagmandspolitiet er der samlet set under aktionen blevet beslaglagt udstyr, biler, penge, ure og andre værdier for 36 millioner kroner og lukket for 50 IP-adresser.

“Hvis prisen på en vare eller tjeneste lyder for god til at være sand, så bør man altid overveje, om der kan være ugler i mosen. Vi anbefaler, at man køber sin adgang til streaming hos de kendte udbydere – så er man sikker på, at man ikke støtter kriminelle netværk, men derimod de personer, der producerer indholdet på tjenesterne,” siger Michael Lichtenstein.

Du kan læse mere hos Anklagemyndigheden her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere