Artikel top billede

Bog: Gør op med forandringsledelse som en evig, pinefuld og lidelsesfuld hverdagsøvelse

Forfatteren til Livsfarlig ledelse er barslet med opfølgeren, Fatale forandringer, der tager livtag med, hvordan konstante forandringer kan trække energien ud af organisationen – og om, hvordan man undgår det.

Dygtig ledelse øger produktivitet, innovation, arbejdsglæde og værdien af, ja, stort set alt i virksomheden. Hvorimod uduelige chefer suger ilten ud af lokalet og får medarbejderne til at visne som tørre potteplanter.

Det er et budskab, der har vundet gehør.

Opgøret med såkaldt ”livsfarlig ledelse” – i bogen af samme navn – har gennem de senere år gjort forfatter og ledelsesrådgiver Christian Ørsted til en efterspurgt foredragsholder.

Hans nye bog, Fatale forandringer - forstå forandringsledelse i en uforudsigelig verden, udkom 4. juni, lå allerede inden udgivelsen nummer et på Saxos bestsellerliste og handler om, hvordan og hvorfor den evige jagt på forandring og optimering ofte slår fejl.

Blandt andet fordi forandring er blevet reglen snarere end undtagelsen.

Samt fordi forandringer ofte – med rette eller ej – opfattes som en slags sygdom, der helst skal overstås i en fart og med mindst mulig lidelse, så man kan komme tilbage til hverdagen og få noget fra hånden igen.

Fatale forandringer handler imidlertid også om, hvordan man støber fundamentet til at gennemføre de nødvendige forandringer, der bedre ruster til de mange, alvorlige og ofte komplet uforudsigelige udfordringer, som virkeligheden kaster efter os.

Det kræver blandt andet en organisation præget af reel og gensidig respekt og om, at man også forsøger at lytte til de i organisationen, der ikke altid råber højest.

Desuden fremhæver Ørsted, at forandringsledelse skal være andet og mere end en konstant øvelse for ledere, der mødes med andre ledere og taler om ledelse og håber, at der kommer noget ud af det, som resten af organisationen også kan bruge til noget fornuftigt.

Titel: Fatale forandringer - forstå forandringsledelse i en uforudsigelig verden. Forfatter: Christian Ørsted. Forlag: People’s Press. Er udkommet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere