Artikel top billede

USA's finansminsiter Steve Mnuchin sammen med præsident Donald Trump.

USA advarer EU mod at indføre digital skat: Truer med gengældelse

EU vil ikke slippe let fra at indføre en skat rettet mod tech-giganten uden om USA, lyder det fra landet finansminister, der sætter planerne om en digital skat på pause.

USA trækker sig fra forhandlingerne om en global skat rettet mod it-giganter.

Det skriver den amerikanske finansminister, Steve Mnuchin, i et brev til sine europæiske kolleger i Storbritannien, Frankrig, Italien og Spanien.

Samtidig truer han EU mod at gå uden om USA og indføre sine egene skatteregler rettet mod verdens største it-selskaber, der fortrinsvis holder til i USA.

Det skriver Financial Times.

"Et forsøg på at forcere så svære forhandlinger er at lade sig distrahere fra vigtigere sager," lyder det i brevet fra Steve Mnuchin, der fortsætter:

"Det her er et tidspunkt, hvor regeringer verden over burde fokusere deres opmærksomhed på at håndtere de økonomiske konsekvenser efter Covid-19."

Læs også: Vestager skal forsvare milliard-bøde mod Google: "Den er forkert i forhold til loven, fakta og økonomien"

Derudover truer han med at gengælde de nye skatter, hvis EU-landende alligevel skulle gå videre med planerne om en digital skat uden om USA.

"USA er fortsat modstander af en skat på digitale tjenester og lignende tiltag. Som vi var sagt gentagende gange, vil USA svare igen med passende tiltag, hvis andre lande skulle vælge at indføre sådanne skatter," skriver Mnuchin i brevet, som Financial Times er i besiddelse af.

Det har været diskuteret gentagende gange i EU, om man skulle indføre en skat rettet mod it-giganter som Facebook, Apple og Google. Men det er altså endnu ikke lykkedes at blive enige om en endelig model.

Læs også: Apple topchef efterspørger nye skatteregler: "Jeg skal være den sidste til at sige, at det nuværende system er perfekt"