Artikel top billede

(Foto: Frank Lohmann.)

Iværksætter bag Billy solgte selskabet og blev "økonomisk uafhængig": Nu hæver han 37 millioner

Iværksætteren Werner Valeur, tidligere kendt som Toke Kruse, solgte sit regnskabsprogram Billy til Ageras i august 2019. Dengang lød meldingen, at han blev "økonomisk uafhængig resten af livet." Nu fortæller regnskab fra hans holdingselskab, hvor meget han har trukket ud.

(Opdateret klokken 10:38 med kommentar fra Werner Valeur)

Da iværksætteren bag regnskabsprogrammet Billy solgte sit selskab i august 2019 lød meldingen, at han nu var:

"Økonomisk uafhængig resten af livet."

På daværende tidspunkt ville han ikke oplyse, hvor meget han tjente på handlen.

Nu viser regnskabet fra iværksætterens holdingselskab, at der tikkede lige under 47 millioner kroner ind på kontoen.

Det skriver Finans.

Werner Valueur, tidligere kendt som Toke Kruse, oplyser til Computerworld i en mail, at de 47 millioner kroner ikke stemmer overens med, hvad han fik for salget af Billy.

"Jeg kan blot bekræfte, at det var højere," skriver han.

Dermed understreger han, at beløbet for handlen ikke er afsløret.

Læs også: Efter Billy-salg forbereder Toke Kruse massive investeringer i egne selskaber: "I den kommende tid kommer jeg samlet set til at investere et tocfiret millionbeløb"

Det fremgår yderligere af Bishop Holding ApS, der er Werner Valeurs holdingselskab, at han har trukket 37 millioner kroner ud af selskabet som ekstraordinært udbytte.

Køberen af Billy var den københavnske webportal Ageras, der via en algoritme matcher virksomheder med tilbud fra advokater, jurister og revisorer.

Læs også: Her er Toke Kruses plan efter salget af Billy: "Nu har jeg rigtigt, rigtigt mange penge, og jeg vil investere heftigt" - se prisen her

10 år gammelt selskab

Det er omkring 10 år siden, at Billy blev etableret af Toke Kruse.

“Billy blev startet fra min lejlighed sammen med en kollega, har taget mig til USA, hvor jeg var i fire år og nu står jeg her, hvad der for mig er slutningen på et kapitel i en tyk bog fyldt med gode minder og et team, som har givet den hele armen. Det her er et livsomskiftende event, der gør mig helt fri – det kan ikke beskrives med ord,” skrev Toke Kruse i forbindelse med salget i en pressemeddelelse dengang.

Selskabet har på markedet for billige og online-baserede regnskabsprogrammer ikke mindst kæmpet med Martin Thorborgs Dinero, der for nogle år siden blev solgt til den norske kæmpe Visma.

Læs mere her: Toke Kruse sælger Billy og bliver 'økonomisk uafhængig resten af livet' - se den nye ejer her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere