Artikel top billede

(Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv.)

Esbjerg Kommune vil købe Facebook-grund: Kan skabe plads til flere mindre datacentre

Facebook havde planer om at opføre et datacenter på 250.000 kvadratmeter uden for Esbjerg. Nu overvejer Esbjerg Kommune at opkøbe grunden, der kan blive brugt til at opføre flere mindre datacentre.

I fjor opgav Facebook planerne op at opføre et datacenter i Andrup uden for Esbjerg. Nu knap et år senere planlægger Esbjerg Kommune selv at købe grunden på i omegnen af 200 hektar.

Det skriver JyskeVestkysten.

Esbjerg Kommune har dog ikke helt opgivet planerne om at få opført datacentre på grunden. For ifølge Jydskevestkysten kan grunden blive brugt til at at opføre flere mindre datacentre og andre pladskrævende virksomheder.

"Der er løbende interesse fra virksomheder med projekter, der ligger inden for den vedtagne lokalplan – ikke mindst på grund af områdets beliggenhed tæt på motorvejen, havnen og lufthavn. Ved at opkøbe hele området vil vi få råderet over det eneste større areal til pladskrævende virksomheder i den kategori og kan bedre disponere," siger Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg, til JyskeVestkysten.

Læs også: Efter lang tids hemmelighedskræmmeri: Det er Facebook, der bygger kæmpe-datacenter i Esbjerg

Omgærdet med stor mystik

I 2018 blev det afsløret, at det var Facebook, der stod bag et datacenterprojekt i byen, som indtil da havde været omgærdet med stor mystik.

Projektet gik under kodenavnet Project Ember og omfattede opførelsen af et hyperscale datacenter på op mod 250.000 kvadratmeter. Året efter meddelte Facebook dog, at selskabet droppede de storstilede planer.

Det skete efter, hvad Facebook betegnede som "en kompleks proces".

“På trods af de mange åbenlyse fordele, heriblandt den fordelagtige adgang til højhastighedsfiber og vedvarende energi samt stærk støtte fra Esbjerg Kommune, har vi alligevel måttet konkludere, at grunden - samlet set - ikke er den rette placering for vores næste datacenter i Europa,” oplyste Facebook dengang i en mail til nyhedsbureauet Ritzau.

Læs også: Facebook dropper storstilede datacenter-planer i Esbjerg efter "kompleks proces"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere