Artikel top billede

Ny lov sikrer virksomheder flere rettigheder overfor digitale platforme

En række nye EU-regler er netop trådt i kraft, og de giver virksomheder, der sælger via digitale platforme, flere rettigheder.

Fremover får virksomheder, der sælger ydelser på digitale platforme, flere rettigheder.

Det sikrer en ny EU-lovgivning, der trådte i kraft 12. juli 2020.

Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Lovgivningen skal regulere forholdet mellem digitale platforme som Amazon, Facebook Marketplace samt DBA og virksomheder, der sælger produkter eller ydelser via platformene.

Læs også: Ny lov skal beskytte danske virksomheder mod at blive smidt af digitale platforme

"Digitale platforme forbindes ofte med de store af slagsen, som Google og Amazon, men der er også rigtig mange mindre, og forbrugerne har taget dem til sig. I 2018 var det næsten 200 platforme, som formidlede køb, salg og udlejning i Danmark. Af samme grund har vi platformene som et særligt fokusområde: Det er vigtigt, at markederne også her er velfungerende," lyder det fra Jakob Hald, direktør i konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Virksomheder bliver klemt

EU’s såkaldte P2B-forordning (platform-to-business), der netop er trådt i kraft, dækker et helt nyt lovområde, som regulerer forholdet mellem de digitale platforme og virksomhederne, der er til stede på dem.

Forordningen har til formål at skabe gode rammevilkår for virksomhederne, blandt andet ved at skabe gennemsigtighed og effektive klagemuligheder, skriver styrelsen.

Platformene giver virksomheder mange muligheder. Eksempelvis adgang til nye kundegruper.
Der er dog visse udfordringer for de virksomheder, der befinder sig på platformene, lyder det.

"De digitale platforme åbner mange nye muligheder for både virksomheder og forbrugere. Men samtidig kan platformene klemme virksomheder, der bruger platformene som salgskanal, og det kan have stor betydning for virksomhedernes succes. Med de nye regler kan vi gribe effektivt ind, hvis platformene ikke er gennemsigtige over for virksomhederne," skriver Jakob Hald.

Konsulenthuset Incentive har udarbejdet en analyse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, på baggrund af interviews med knap 300 danske virksomheder, som benytter digitale platforme som salgskanal.

Analysen viser blandt andet, at hver fjerde virksomhed har oplevet, at den digitale platform har ændret handelsbetingelserne uden varsel eller begrundelse.

Derudover oplever seks ud af ti virksomheder uklarhed omkring, hvordan platformene rangerer de forskellige ydelser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere