Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen

Huawei tvinges til at stoppe med at producere top-chip til smartphones: USA blokerer

Kinesiske Huawei stopper i næste måned med at producere sine egne Kirin-chip. Det sker som en direkte konsekvens af USA’s stigende pres på selskabet.

Kinesiske Huawei trækker inden for en måned tid stikket på de produktionsmaskiner, der producerer selskabets egne Kirin-chip, der alene anvendes i Huaweis egne smartphones.

Det sker som en direkte konsekvens af USA’s efterhånden flere år lange kamp mod selskabet, som USA mener fungerer som forlænget arm for den kinesiske regering i en tid, hvor Kina for alvor er begyndt at udfordre USA’s dominans på det teknologiske område.

Ifølge den kinesiske avis Caixin er Huawei nødt til at slukke for produktionen af Kirin-chip, fordi de amerikanske handels-restriktioner har ramt hele supply chainen.

Det betyder kort og godt, at de amerikanske handelsrestriktioner betyder, at Huaweis chip-division HiSilicon ikke længere kan få leveret de nødvendige materialer til at producere chippene.

HiSilicon er dybt afhængig af blandt andet software fra amerikanske selskaber som Cadence Design Systems og Synopsis, skriver Reuters.

Selve produktionen er typisk outsourcet til de store produktionsfabrikker i Taiwan, der ligeledes i stor stil anvender amerikansk software.

Desuden forsøger USA målrettet at lægge pres på andre lande til at smide Huawei på porten.

“Fra 15. september og frem kan vores flagship Kirin-processorer ikke længere produceres. Vores AI-drevne processorer kan heller ikke produceres. Det er et stort tab for os,” siger direktøren for Huaweis forbruger-division, Richard Yu ifølge Caixin.

Wall Street Journal skrev i weekenden, at amerikanske Qualcomm nu er i fuld gang med at lobbye i Washington for at få lov til at sælge chip til Huawei.

Det er i dag umuligt på grund af forbuddet mod at handle med Huawei.

Læs også:

På trods af amerikanske sanktioner: Huawei vil i dag lancere verdens hurtigste 5G-telefon

Huawei P40 Pro+ vil være mobilernes konge – men den har én stor svaghed

Er denne billige smartphone reelt set den eneste, man behøver?