Artikel top billede

Det bliver stadig mere sandsynligt med et comeback til ikonisk Macbook

Meget tyder på, at Apples ultrafikse 12 tommers bærbar bliver reinkarneret en gang i efteråret.

Apples letteste og slankeste maskine til dato er ikke Macbook Air, men derimod den nu udgåede Macbook fra 2015.

Maskinen, der indtil videre er den eneste laptop fra selskabet, der kan bryste sig af at veje under en kilo, synes nu at være på vej til at blive reinkarneret, skriver den kinesiske avis China Times ifølge netmediet Macrumors.

Den nye Macbook vil igen byde på en skærm på 12 tommer og veje under 1000 gram, men vil samtidig markere sig ved at kunne til byde op til 20 timers drift på en enkel opladning. Det svarer til det dobbelte af, de 11 timers drift Apples nuværende Macbook Air er oplyst til fra selskabet.

For at kunne levere den lange driftstid bliver Apples nye bærbar som en af de første baseret på Apples egen-udviklede ’A’-processorer.

Her forlyder det ifølge finansmediet Bloomberg, at man i maskinrummet vil finde en A14X processor med op til 12 regnekerner. Heraf er de otte møntet på høj ydelse, mens de resterende fire skal sikre et lavt forbrug, når der ikke er bud efter systemets kræfter.

Ifølge kilder tæt på Apples chip-underleverandør, taiwanske TSMC, bliver A14-generationen fremstillet med den avancerede fem nanometer litografi, som ifølge mediet Anandtech skulle sikre 30 procent lavere strømforbrug og femten procent højere frekvenser end den, Apple mønstrer i sine nyeste A-processorer.

Med sådan et kraftværk ombord, vil den nye Macbook sandsynligvis hæve sig markant over sin forgænger i ydelse, som dengang var hindret af, at passiv køling dikterede brugen af de relativt langsomme ’Core m’-processorer fra Intel.

Ifølge mediet er en ny iMac også på vej til en gang i 2021, hvilket yderlige styrker Apples allerede erklærede planer om at foretage et generelt skifte væk fra Intel-cpu’er til fordel for egenudviklede processorer.

Læs også:Næste år ryger Intel ud: Apple sigter efter at fremstille Macs med egne processorer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere