Morgen-briefing: Disney tænder for Disney+ i Danmark i dag / Asus og Ikea sammen om nye gaming-møbler / Ipnordic giver alle kunder gratis 5G til nytår

Disney tænder for Disney+ i Danmark i dag. Asus og Ikea sammen om nye gaming-møbler. Ipnordic giver alle kunder gratis 5G til nytår. JN Data har omlagt til 100 procent grøn strøm. Troels Ørting trækker sig fra Finanstilsynets bestyrelse.

Velkommen til tirsdagens morgen-briefing fra Computerworld, som er sammensat af din altid morgen-friske morgenvært, Dan Jensen.

Disney tænder for Disney+ i Danmark i dag
I dag tænder Disney efter et længere tilløb for streaming-tjenesten Disney+ på det danske marked.

Tjenesten kommer med indhold fra Disney, Pixar, Marvel, National Geograpich, Star Wars og lignende universer under Disney-brandet og kommer til at konkurrere i et tætpakket marked med en række andre streaming-tjenester.

Tjenesten blev i august tændt i 17 lande.

Du kan læse mere om Disney+ her: Disney+ kommer til Danmark 15. september: Se prisen her.


Asus og Ikea sammen om nye gaming-møbler
Ikea og Asus’ gamingdivision ROG går sammen om at designe og bygge en ny kollektion af gaming-møbler.

Parterne meddeler, at der bliver tale om ‘en ny og eksklusiv vifte af gaming møbel-løsninger, som er designet til at bringe gaming-oplevelsen i hjemmet til et nyt niveau.’

Samtidig skal de kommende møbler ‘inspirere gamere til at udforske nye og spændende måder at omfavne deres livsstil på.’

Ikea og ROG har holdt en række workshops med gamere for at finde ud af, hvordan møblerne skal se ud, og hvordan de skal anvendes.

De første møbler fra samarbejdet vil se dagens lys i Kina i februar 2021. De vil komme til andre markeder - herunder måske Danmark - i efteråret 2021.

Ipnordic giver alle kunder gratis 5G til nytår
Teleselskabet Ipnordic, der leverer telefoni til erhvervskunder, åbner for 5G for alle sine kunder indtil nytår - uden ekstra beregning.

“Vi synes, at vores kunder også skal have rig mulighed for at opleve det nye 5G-net. Mange af dem arbejder stadig hjemmefra og driver virksomhed på farten, så det giver god mening at hjælpe dem i deres arbejdsdag – i form af mere stabile og pålidelige dataforbindelser med langt højere hastigheder end tidligere,” meddeler direktør Charles Ginnerskov i en udsendt meddelelse.

Man skal have en mobiltelefon med 5G for at kunne udnytte tilbuddet.

Både Telia og TDC tænder for 5G i disse uger.

Det kan du læse mere om her: Telia: En halv million danske kunder får inkluderet 5G i deres abonnement.


JN Data har omlagt til 100 procent grøn strøm
JN Data i Silkeborg har nu omlagt til 100 procent grøn strøm til drift af selskabets store datacenter

JN Data driver som bankernes driftsselskab infrastruktur for omkring halvdelen af den danske finanssektor.

Virksomheden meddeler, at den har købt vindenergi fra danske vindmøller svarende til 21.000 MWh per år.

“Vi bruger meget strøm, og netop derfor er jeg enormt glad for, at vi nu har omlagt til 100 procent grøn strøm,” meddeler direktør Søren Lindgaard.

JN Data har siden 2017 desuden haft et samarbejde med Silkeborg Forsyning, der gør, at JN Data sender overskudsvarmen fra datacenteret direkte ud i fjernvarmenetværket.

Troels Ørting trækker sig fra Finanstilsynets bestyrelse
It-sikkerhedsmanden Troels Ørting trækker sig fra Finanstilsynets bestyrelse blot fem dage efter, at han blev udnævnt.

Det meddeler tilsynet i en kortfattet meddelelse, som du finder her.

“Jeg har noteret mig den seneste omtale i pressen. Selvom der ikke er hold i den kritik, der rejses, så er jeg kommet frem til, at det ikke skal stå i vejen for det vigtige arbejde i Finanstilsynet i de kommende år,” lyder det fra Troels Ørting i meddelelsen.

Det sker angiveligt med henvisning til artikler i blandt andet Finanswatch om, at Troels Ørting som sikkerhedschef i den britiske bank Barclays skulle have deltaget i jagten på en whistleblower.

Du kan læse interview med Troels Ørting her: Tidligere dansk Europol-chef: Coronakrisen har været god for it-sikkerhedscheferne.








Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cloud strategy 2020 - fokus på management teknologier til hybrid cloud og multi cloud samt compliance aspektet

På Cloud Strategy 2020 tegner vi billedet af en cloud-verden, der strækker sig langt ud over landegrænserne, og hvor mange valg skal træffes, hvis du skal have fuldt udbytte. Mød eksperter, leverandører og andre cloud-brugere og bliv inspireret til nye satsninger i din egen virksomhed.

29. september 2020 | Læs mere


Digital HowTo: Fremtidens It service management - optimer dit setup med de nyeste teknologier

Det er vigtigere end nogensinde at have styr på kerneopgaverne i virksomhedens it-drift. Fra monitorering af systemerne til udrulning af applikationer, håndtering af service desken og alle udfordringerne med it-sikkerheden. Kom og bliv klogere på mulighederne for automatisering og optimering med ITSM og den nyeste robotteknologi.

30. september 2020 | Læs mere


Giv dit salg og kundeservice et løft med Dynamics 365

Microsoft har sat turbo på udviklingen af Dynamics 365, som er stærkere, mere omfattende og mere fleksibel end nogensinde før. Resultatet er et hav af nye muligheder. Både for dig, som allerede bruger dele af Dynamics' ERP-funktionalitet, og for dig som vil høste fordelene af alle de andre smarte funktioner, Dynamics 365-platformen byder på.

06. oktober 2020 | Læs mere






Premium
Anne Marie Engtoft Larsen gør klar til at rejse til USA som Danmarks nye tech-ambassadør: "Jeg har glædet mig helt vildt"
Interview: Om få dage drager Anne Marie Engtoft Larsen til Silicon Valley, hvor hun indtager embedet som Danmarks nye tech-ambassadør. "Mit mandat bliver at at fokusere på, hvordan vi skaber handling," siger hun i sit første interview som Danmarks tech-ambassadør.
Computerworld
Ups!: Gammelt fjernsyn lagde internetforbindelsen ned i hel landsby i halvandet år
I halvandet år var en hel landsby i Wales plaget af elendig bredbåndsforbindelse, som begyndte hver dag klokken syv om morgenen. Teknikere kæmpede med at løse mysteriet, men lige meget hjalp det. Årsagen viste sig at være et brugt tv, som en af byens familier havde taget i brug.
CIO
Torben Fabrin og Arla måtte på få dage omstille hele deres produktion da coronaen ramte
Da coronaen ramte verden måtte mejerigiganten Arla på få dage omstille sin produktion. Samtidig voksede salget massivt til supermarkeder mens institutioner og restauranter gik næsten i stå. Hør hvordan Arla kom gennem krisen ved blandt andet være klar med realtime analytics.
Job & Karriere
På jagt efter et it-job i Jylland? Her er 10 stillinger fra Aabenraa til Aalborg, der ledige netop nu
Vi har fundet en række spændende stillinger til dig, der jagter et it-job. Her kan du vælge og vrage mellem ledige stillinger lige fra Aabenraa til Aalborg.
White paper
How to understand the email threat landscape
There is already a large number of organizations transitioning to more cost efficient cloud based solutions as of now. According to recent research by Gartner, "by 2021, Gartner expects 70 % of public and private companies to be using cloud email services.” But unfortunately this is also bad news, as the attackers’ methods also evolve, and there is a market increase in number of attacks against cloud based email services such as MS Office 365. In this whitepaper we will discuss the common email security threats that are faced by organizations and how to keep your organization safe from these attacks.