Artikel top billede

Københavns Universitet får 100 millioner kroner til at udvikle ny kvantesimulator

En ny kvantesimulator skal hjælpe med at udvikle ny medicin. Københavns Universitet får nu 100 millioner kroner til at udvikle den nye kvantesimulator der kommer til at kunne klare 10.000 års arbejde på 3,5 minutter.

Forskere fra Niels Bohr Institutet og Institut For Matematiske Fag på Københavns Universitet har fået 108 millioner fra Novo Nordisk fonden til at bygge en ny kvantsimulator.

Den kommende supercomputer skal bruges til at udvikle ny medicin. En proces der i dag er meget langsommelig, men som skal forkortes markant i fremtiden.

”I dag prøver man sig i høj grad frem, når der skal udvikles ny medicin, fordi man med normale metoder ikke kan regne ud, hvordan proteiner og andre komplekse systemer reagerer på nye medicinske produkter. Her giver kvanteteknologierne os nye muligheder, da vi vil kunne udvikle specialiserede kvantesimulatorere, som er skræddersyede til at tackle disse processer,” siger professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet ifølge en meddelelse.

Faktisk kommer den nye kvantesimulator til at kunne udregne komplekse regnestykker på 3,5 minutter, som det vil tage almindelige computere 10.000 år at løse.

Det var i hvert fald Googles bud på, hvor meget hurtigere kvantecomputere er fra andre supercomputere.

Det kan du læse mere om her: Google når milepæl med kvantecomputer: Løser opgave på 200 sekunder som 'normal' supercomputer ville tage 10.000 år om at løse (siger Google)

Pengene skal gå til to nye centre. Det ene skal stå for udviklingen af den nye hardware, mens det andet center får ansvaret for de algoritmer, der skal hjælpe med udregningen.

”Centret skal udvikle og anvende skræddersyede kvantealgoritmer, hvilket giver mulighed for at åbne et nyt kapitel i ’computational life-sciences’ her i Danmark. Med det nye center er jeg glad for, at den kvantematematik, vi arbejder med, kan bruges til at løse vigtige problemstillinger omkring fundamentale biologiske processer,” siger professor Matthias Christandl, som modtager 48,6 mio. kr. til sin forskning i meddelelsen.

En kvantesimulator er en type specialiseret kvantecomputer, som er udviklet til at løse et helt specifikt og yderst komplekst kvantemekanisk problem.



CIO
Sådan tager top-CIO Pernille Geneser livtag med 40 år gamle it-systemer i Stark Group med 10.000 medarbejdere