Artikel top billede

Accenture og Devoteam ser tydelige tegn på regeringens nedskæringer på konsulent-forbruget

It-konsulenthusene Accenture og Devoteam er ramt af det offentliges nedskæringer på konsulentområdet. De to selskaber kan tydeligt se, at det går ned ad bakke på området.

It-konsulenthusene Accenture og Devoteam kan allerede nu tydeligt se konsekvenserne af regeringens plan om at skære markant ned for det offentliges brug af konsulenter.

Accentures danske topchef, Philip Wiig, siger til ITWatch, at selskabet allerede nu ser et markant fald i både udbud og i de centrale SKI-aftaler.

“Det er selvfølgelig ikke sådan, at der ikke er nogen udbud eller projekter overhovedet. Men det er bare på en langt lavere kadence og et langt lavere niveau, end det har været tidligere,” siger han.

Samme melding kommer fra Devoteam, hvor landechef Søren Nielsen til mediet siger, at det offentlige marked er blevet mere irrationelt og vanskeligt, og at selskabet kender mange offentlige chefer, som gerne vil gennemføre projekter, men ikke kan få lov.

Staten indkøbte i fjor it-konsulenter for 3,2 milliarder kroner. Det svarer til en stigning i forbruget på to år på hele 30 procent.

Regeringen har nu barslet med en plan om, at både staten og kommunerne skal skære markant ned for forbruget af konsulenter.

Det kan du læse mere om her: Kommuner og regioner skal beskære deres forbrug af konsulenter med mere end en milliard kroner: IT-Branchen er bestyrtet

Ligeledes vil regeringen skære ned for budgetterne til både Datatilsynet, Statens IT og Styrelsen for IT og Læring.

Læs også:

Interesseorganisationer bekymrede over udsigten til færre it-konsulenter i det offentlige

Regningen steget med mere end 30 procent på to år: Staten har købt it-konsulenter for 3,2 milliarder kroner i 2019.

Statens It fyrer hver 10. medarbejder i stor sparerunde