Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Twitter bremser for udrulning af Fleets - en dag efter lancering / Salesforce-måling: Kraftig stigning i e-handel / Gates: Forretningsrejser bliver halveret

Twitter bremser for udrulning af Fleets - en dag efter lancering. Salesforce-måling: Kraftig stigning i e-handel. Gates: Forretningsrejser bliver halveret. Russisk e-handelskæmpe børsnoteres for seks milliarder kroner. Grønt lys til opførelse af kæmpefabrik.

Velkommen til torsdagens morgen-briefing fra Computerworld, som er sammensat af morgen-redaktionens morgen-friske morgen-oppasser, Dan Jensen.

Twitter bremser for udrulning af Fleets - en dag efter lancering

Twitter slår bremserne i for udrulningen af sin nye Fleets-funktion, der automatisk sletter opslag et døgn efter, at de er blevet lagt op på Twitter.

Det sker blot en dag efter, at Twitter meddelte, at Fleets nu var tilgængelig i hele verden. Men altså så ikke helt alligevel.

Twitter meddeler nemlig nu, at der er problemer med performance og stabilitet, og at udrulningen derfor nu bliver sat ned i et lavere gear.

“Hvis du ikke har featuren endnu, kan det godt være, at der kommer til at gå et par dage, inden du får den,” lyder det beklagende fra Twitter.

“Vi er vilde med, at så mange mennesker anvender Fleets, og vi vil sikre, at alle får den bedst mulige oplevelse,” lyder det fra Twitter i denne meddelelse.

Salesforce-måling: Kraftig stigning i e-handel

Handelen i de nordiske netbutikker er steget med 33 procent i tredje kvartal i forhold til samme periode i fjor, viser Salesforces såkaldte Shopping Index.

Det er andet kvartal i rap med stor, tocifret stigning i e-handelen.

“Med så stor en vækst to kvartaler i træk tyder alt på, at coronapandemien har haft permanente konsekvenser for danskernes lyst til at handle på nettet frem for i de fysiske butikker,” lyder det fra Salesforce.

Selskabet vurderer, at den stærkt opadgående trende kan føre til flaskehalse op til julen.

“Med boomet i det digitale salg er der i år en øget risiko for, at fragtfirmaerne drukner i pakker og ikke kan følge med efterspørgslen i perioden efter Black Friday og frem til jul, hvor julehandlen er på sit højeste. Derfor vurderer vi i Salesforce, at så mange som fem procent eller hver 20. pakke ikke når frem i tide,” lyder det fra Salesforces Lars Grønkjlr, der er ansvarlig for selskabets e-handelsløsninger i Norden..

Det svarer ifølge ham til, at mere end en halv million julegaver vil blive forsinket herhjemme.

Gates: Forretningsrejser bliver halveret

Microsoft-rigmand Bill Gates tror, at corona-krisen vil føre til, at antallet af verdens forretningsrejser og en tredjedel af vores arbejdsdage på kontorerne vil forsvinde permanent.

Sådan lyder det fra ham i en video i anledning af Dealbook Online Summit.

Bill Gates har siden han trak sig tilbage fra aktiv tjeneste i Microsoft optrådt med mangt og meget og med mange meninger og analyser af hvad som helst - men mest om fremtiden.

Du kan se hans vurdering af fremtidens kontorarbejde her.

Russisk e-handelskæmpe børsnoteres for seks milliarder kroner

Den russiske e-handelskæmpe Ozon er på vej på børsen i en notering, der vurderes at prisfastsætte selskabet til omkring seks milliarder kroner.

Selskabet har nydt godt af corona-krisen, der har fået russerne til at strømme til computerne, når de skal købe ind.

Ozon er på mange måder i Rusland, hvad Amazon er for e-handel i ikke mindst USA. Selskabet blev grundlagt i 1998 som online-boghandel og har siden knopskudt i flere retninger.

Ozon ejes op til noteringen af det russiske konglomerat Sistema samt kapitalfonden Baring Vostok, der hver ejer 45 procent af selskabet.

Ozon bliver noteret på den amerikanske Nasdaq-børs og på den russiske ADS-børs.

Grønt lys til opførelse af kæmpefabrik

Og mere udland: Byrådet i den amerikanske by Phoenix i Arizona siger ja til at investere 200 millioner dollar i ny infrastruktur, trafiklys og byggemodning på et endnu ikke udpeget område lidt uden for byen.

Investeringen skal bane vejen for, at taiwanske TSMC opfører en kæmpe chip-fabrik - en såkaldt fab - i byen.

Det kommer til at koste 12 milliarder dollar at bygge den højteknologiske fabrik. Det vurderes, at projektet vil generere 1.900 lokale arbejdspladser i løbet af de kommende fem år.

TSMC er Apples hovedleverandør af chip. Selskabet har besluttet at tænke langsigtet og opføre bygge en fab i USA, da de politiske vinde i USA for tiden i høj grad blæser i retning af lokal produktion fremfor import af udenlandske produkter.

Du kan se byrådets dagsorden om sagen direkte fra Phoenix bystyre her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere