Artikel top billede

(Foto: IDG News Service)

Alvorligt sikkerhedshul fundet i populær mødesoftware: Gør det muligt for fremmede at spionere på møder

En sårbarhed har gjort det muligt for folk at deltage i videokonferencer uden, at de kunne ses af de andre mødedeltagere.

Der blevet fundet en række alvorlige sårbarheder i videokonferencesoftwaren Webex fra Cisco. Det skriver it-mediet Techradar.

Det var IBM, der er Webex-kunde, som ifølge Techradar opdagede sårbarhederne.

Det skete i forbindelse med et sikkerhedstjek, som selskabet forskningsdivision IBM Research og IBM’s sikkerhedsafdeling foretog af de værktøjer, som selskabet anvender til at afholde virtuelle møder.

Læs også: Zoom klar med kryptering, en ny app-platform og muligheden for at afholde video-events for betalende deltagere

Kunne deltage som spøgelser

Cisco har navnetgivet sårbarhederne CVE-2020-3441, CVE-2020-3471 og CVE-2020-3419 ifølge Cisco vil sårbarhederne, hvis de bliver udnyttet, gøre det muligt for folk at deltage i virtuelle Webex møder som ”spøgelser.”

Det vil sige, at de er usynlige for de andre deltagere og hverken dukker op med billede, lyd, ikoner eller synlige på mødelisten.

Alligevel have de adgang til både lyd, video, chat og delte skærmbilleder fra mødet, og dermed bliver det i praksis muligt for uvedkommende at spionere på videomøder.

Den hemmelige mødedeltager vil også kunne få adgang til fulde navne, mail-adresser og ip-adresser på mødedeltagerne.

Gode råd til videomøder

IBM har indberettet sårbarhederne til Cisco, som nu har rettet dem.

Efter opdagelsen af sårbarhederne har IBM ifølge Techradar udformet en række anbefalinger til andre virksomheder, der tager nye samarbejdsværktøjer i brug.

IBM anbefaler blandt andet, at organisationer sikkerhedstjekker alle nye samarbejdsværktøjer, løbende evaluerer politikkerne for fortrolige opkald, bruger unikke møde-id’er, bruger adgangskoder eller pinkode ved starten af mødet samt starter alle møder med et navneopråb så man ved hvem alle deltagerne er og at man omgående afslutter mistænkelige møder.

Læs også: Zoom klar med ny sikkerhedsfunktion, der advarer mod uønskede gæster




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere