Artikel top billede

EU vil opbygge europæisk chip-produktion i stor skala: Er klar til at investere milliarder af kroner

Coronakrisen og Trumps krig mod Huawei har gjort det tydeligt, at det er usmart at være totalt afhængig af andre regioner, når det gælder kerneydelser og produkter som mundbind og processorer. Og nu sætter EU gang i en kæmpesatsning på egen processorproduktion.

Europa er alt for afhængig af processorer fra USA og Asien. Europa sidder kun på 10 procent af det enorme marked for halvledere, men det skal være slut nu. Det skriver Reuters.

13 EU-lande med Tyskland og Frankrig i spidsen har sat sig i spidsen for et initiativ, der skal ende med en betydende europæisk chipproduktion.

Der skal etableres alliancer i europæisk industri med det formål at etablere forskning og skaffes investeringer til design og produktion af chips.

EU har allerede afsat 145 milliarder euro svarende til en billion kroner til digitale projekter som dette.

Initiativtagerne understreger, at det kræver en indsats fra både offentlige og private aktører at nå målet

“En kollektiv indsats kan hjælpe os til at udnytte vores eksisterende styrkepositioner og omfavne nye muligheder i takt med, at avancerede chips spiller en stadig vigtigere rolle for Europas strategi for industriproduktion og vores digitale selvstændighed”, siger EU’s chef for det digitale område, Thierry Breton.

De øvrige EU-lande bag initiativet er Belgien, Estland, Grækenland, Kroatien, Italien, Holland, Portugal, Slovenien, Spanien, Finland og Malta.