Artikel top billede

Visuelt fungerer de forskellige byer man besøger som eventyrets højdepunkter. Detaljerne er mange og stilen får dem næsten til at ligne noget fra en bog. Foto: Nintendo.

Anmeldelse: Gammeldags strategi og rollespil med charme

Bravely Default 2 kigger stolt tilbage på den japanske rollespil-genres bedste eksempler og giver sit eget bud på det hele.

Uanset hvilken platform man nyder sine spil på, er det svært at ikke at føle at det hele engang i mellem bliver lidt forudsigeligt. De samme skyde- og sportsspil kæmper om toppen af salgslisterne hvert år, mindst et nyt spil forsøger hver uge at genopfinde Minecraft-formularen og sådan kunne man blive ved.

Derfor sker det også at eventyr som Bravely Default 2 engang imellem fungerer som en velkommen rensning af farvepaletten – paradoksalt nok ved fuldstændigt at undgå tidens trends og i stedet kigge tilbage.

Uden moderniseringer

Det nyeste rollespil fra udvikleren Claytechworks har med stolthed sorteret moderniseringer af den japanske variant af rollespilsgenren fra, og i stedet ladet sig inspirere af genrens største hits som Final Fantasy og Dragon Quest som de fungerede inden PlayStation-konsoller og Voodoo-grafikkort gjorde 3D-grafik til hvermandseje. Og det fungerer upåklageligt.

Man behøver ikke at vide meget mere om historien end at den inkluderer en nærtstående dommedag, en verden fuld af monstre og ondskabsfulde personligheder, samt et helte-team der ganske forventeligt er de eneste der er i stand til at få det hele på rette kurs igen. Er man overfølsom over for pussenusse-dialog og et karaktergalleri som synes dyppet i sukker og genre-troper, gør man bedst i at springe dialogen over og fokusere på spilsystemerne i stedet.

Monstre til pixelstøv

Heldigvis har eventyret ikke nogen problemer med at lade dig fokusere på selve spil-indholdet i stedet, hvilket her primært består af at banke alskens forskellige monstre til pixelstøv. Kampsystemet er turbaseret og fokuseret omkring optimal udnyttelse af de muligheder man har tilgængelig, hvilket derfor belønner en taktisk tilgang.

Har man stiftet bekendtskab med nogle af de ældre kapitler fra Final Fantasy-serien vil det hele virke velkendt, og hvert angreb eller besværgelse tager tid, hvilket betyder man hele tiden skal overveje ens egne beslutninger i forhold til fjenderne timing og muligheder.

Brave point

Men Bravely Default 2 tilføjer dog nogle flere lag til det hele – ikke mindst gennem brugen af de såkaldte ”Brave Points”. Som i seriens tidligere eventyr er det muligt at lade en figur udføre flere kommandoer på en gang, hvis man opsparer ”Brave Points” til det. Hanken er dog at disse points kun kan opspares ved at lade den pågældende figur springe en eller flere runder over, hvor de altså må se passivt til mens resten af holdet forsøger at klare strabadserne.

Det er et enkelt system der dog alligevel tilføjer det hele et ekstra taktisk element, hvor man hele tiden skal overveje, om man har evnerne til at beskytte de passive figurer længe nok til at deres opsparede ekstra-muligheder vil have været satsningen værd.

Knapt så originalt men alligevel kærkomment er job-systemet, hvor man løbende optjener nye roller til sit team, hvilket betyder at man kan investere sine erfaringspoint i nye ”jobs” for derved at udvide sortimentet af færdigheder som det samlede team besidder.

At jagte disse jobs bliver hurtigt eventyrets største gulerod, fordi man har mulighed for at kombinere flere af dem på en sådanne måde, at man til sidst kan stå med et skræddersyet helte-hold med imponerende monster-ødelæggende evner. Job-systemet er set før, men det ændrer ikke ved at det her et godt implementeret og giver en stor dybde til det element af eventyret som man ender med at bruge størstedelen af spilletiden på.

Det er overraskende forfriskende at opleve hvordan Bravely Default 2 har ladet sig inspirere af den japanske rollespilsgenre som den så ud i starten af 90’erne. Samtidigt fortjener udvikleren ros for at have styr på de bærende systemer, som gør det hele til en solid og underholdende oplevelse hvor der hele tiden er noget at spille videre for hvis man ikke lader sig frustrere af den til tider høje sværhedsgrad.

Lokker nye fans til genren

Samtidigt bør man dog ikke være i tvivl om at her ikke er tale om et eventyr som har i sinde at lokke nye fans til genren, og i stedet satser kræfterne på at underholde alle de der allerede kender genren med et eventyr der primært at fokuseret omkring dets kampsystem.

Har man derfor savnet en gammeldags rollespils-oplevelse med masser af udfordring, der bekymrer sig mere om kamp og taktisk end historie, er Bravely Default 2 en helt igennem solid oplevelse.