Er kæmpeaftalen SKI 02.06 Standardsoftware nu også så banebrydende, som SKI selv synes? Her er mit bud

Klumme: SKI har høje forventninger til den nye kæmpeaftale SKI 02.06 Standardsoftware, der er blevet udformet efter dialog med it-branchen, så rammeaftalen også tilgodeser branchens behov. Men er det nu helt så banebrydende en aftale, som SKI selv giver udtryk for? Det ser vi på her.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter

Ultimo marts 2021 trådte der endnu en gigantisk SKI it-rammeaftale i kraft, nemlig SKI 02.06 Standardsoftware.

Gigantisk er det helt rigtige ord her, idet SKI i udbudsbekendtgørelse annoncerede en forventet volumen på over 10 milliarder kroner i aftalens løbetid.

SKI har selv sat høje forventninger til aftalen, da SKI har været i drøftelser med it-branchen om udbuddet, så det også tilgodeser branchens behov. Og det skal SKI absolut have en cadeau for.

Men er det nu helt så banebrydende en aftale, som SKI selv giver udtryk for?

Standardsoftware defineres som software, der er præfabrikeret og er kommercielt tilgængeligt.

Derudover rummer SKI aftalen mulighed for også at købe support- og vedligeholdelsesaftaler samt tilknyttede ydelser som implementering, installation, undervisning og rådgivning.

SKI har udarbejdet et materiale til anskaffelse af softwaren, support- og vedligeholdsaftaler.

SKI skriver, at standard-kontraktgrundlaget ikke er velegnet til mere ”komplekse” it-anskaffelser, hvor der stilles yderligere (andre) krav, end det der måtte følge af licensvilkår fra producenten.

Kan ikke købe visse fagsystemer
Med andre ord vil/bør man ikke kunne købe for eksempel et kommunalt fagsystem, da en række forhold som eksempelvis SLA, lovvedligehold og integrationer, ikke reguleres.

Havde der ikke netop været de sager om it-aftaler der var dømt ulovlige på SKI 02.19 aftalen, er jeg temmelig sikker på, at nogle aktører kunne have fundet på at betragte aftalen som et tag-selv-bord ift. at kunne afsætte komplekse it-løsninger og servicer.

Og måske med kreative anvendelsesmåder eksempelvis hvor konkurrencen er blevet ”nudget” på forhånd i en given retning via kreative behovsopgørelser.

Desuden ville man måske have kunnet se anskaffelser, der ikke helt var tiltænkt at aftalen skulle dække. Men det tror jeg, at der er sat i en prop i for nuværende.

Hvor banebrydende er aftalen så?
Går man ind på SKI’s hjemmeside kan man se, at der per 23. marts 2021 er udvalgt ikke mindre end 117 unikke leverandører på aftalen.

Med det forbehold, at jeg naturligvis ikke kender alle it-leverandørerne, kan man ved at gå igennem listen se, at der er en række af ”the usual suspects”, det vil sige nogle af de store it-leverandører samt de lidt mindre, specialiserede leverandører inden for offentlig it.

Desuden rummer listen en del, for mig, ukendte leverandører, hvoraf nogle af dem er endda ganske små, og normalt ikke virksomheder, somman ville se kunne gøre sig gældende i offentlige udbud.

Baggrunden er, at dette faktisk ikke er en SKI-rammeaftale, men derimod et såkaldt Dynamisk Indkøbssystem. Og hvad er så et dynamisk indkøbssystem, er jeg sikker på at der er nogen som kunne finde på at spørge om.

SKI forklarer i udbudsbetingelserne at: ”Formålet med udbuddet er at sikre, at SKI’s kunder kan få afløftet deres udbudsforpligtelse og få dækket deres indkøbsbehov ved anvendelse af systemet”.

En af de væsentligste ting ved et dynamisk indkøbssystem er, at systemet er åbent for markedet i hele systemets varighed – dvs. at ansøgere løbende kan optages i systemet.

De fleste kan relativt nemt komme med
Hvis vi prøver at dykke ned i, hvad det så reelt betyder, så er det sådan, at man relativt enkelt kan komme på aftalen.

Langt de fleste leverandører, der har et stykke kommercielt software, vil kunne komme på aftalen med en forholdsvis begrænset indsats.

Dermed er det meget sandsynligt at tallet på 117 leverandører måske er fordoblet om blot et par år, og det må jo være godt, eller er det?

Systemet omfatter ikke et på forhånd fastlagt sortiment. SKI har defineret en række funktionelle områder som eksempelvi enterprise ressource planning eller supply chain management, der dækker praktisk taget alt tænkeligt standardsoftware.

Dette her må jo kunne løse alle problemer inden for offentlige anskaffelser så, skulle man tro.

Men nu kommer bagsiden af medaljen, nemlig at ”kunderne skal udbyde indkøb af konkrete produkter og ydelser omfattet af kategorierne”.

Det betyder, at hvis kunden ønsker at udbyde en anskaffelse af for eksempel et ERP-System, jamen så skal man først og fremmest udarbejde et udbudsmateriale, inklusive opgavebeskrivelse, og derefter sende miniudbuddet rundt til alle de egnede på aftalen.

Det er med andre ord alle de leverandører, som mener, at de har et ERP-system, og det kan jo godt være en hel del. Og da man løbende kan komme på aftalen, må man forvente at leverandørfeltet vil stige.

I yderste konsekvens kan det blive sådan, at kunden skal evaluere uforholdsmæssigt mange tilbud på en given anskaffelse.

I virkeligheden er prækvalifikation?
Den reelle værdi af at komme på SKI 02.06 for en it-leverandør kan derfor godt diskuteres, for er det i virkeligheden ikke blot en prækvalifikation med meget lave egnethedskriterier, der her er tale om?

Kunden skal stadig udarbejdes et miniudbudsmateriale, og ”SKI-leverandøren” skal stadig udarbejde en tilbudsbesvarelse, og derefter vinde udbuddet.

Hvis man som kunde får 10 tilbud på en givent miniudbud, ja så skal man evaluere 10 tilbud.

Konklusion
Aftalen har sin berettigelse, når man skal købe den type standardsoftware, der i gamle dage kom med posten på en stak CD-rommer.

For man sparer jo netop en prækvalifikation og kan gennemføre et miniudbud forholdsvis hurtigt på aftalen.

Desuden synes jeg, at SKI har fået opfyldt et væsentligt formål, nemlig at konkurrencen ikke længere er begrænset til få store leverandører af software, som derefter kan sælge sortimentspladser til de mindre.

Nu kan den lille softwareleverandør få sin egen plads på aftalen, og derefter være med i konkurrencen om et givent projekt, uden at være afhængig af at komme under vingerne, nogle vil sige i kløerne, af en af de store.

Men at tro, at man fordi man har fået en plads på SKI 02.06 er blevet ”rigtig SKI-leverandør” vil være at stikke blår i øjnene.

Men man har fået en ”license-to-play”, som man før ellers var begrænset fra, og det er vel ikke så ringe endda.

For noget der smager af SaaS, eller løsninger hvor der skal en udvikling til, er det alt andet lige et NO-GO at bruge denne aftale.

SKI tager et for dem beskedent provenu på en procent af kontraktsummen (men en procent af 10 milliarder kroner bliver jo også til en slant).

Man kan diskutere, hvad man får for den ene procent udover en shortlist af egnede leverandører og lidt SKI udviklede hjælpeværktøjer. Alt afhængig af hvor travlt man har, forventet kontraktsum, kompleksiteten i anskaffelsen etc. må den offentlige kunde fra gang til gang gøre op med sig selv, om brugen af SKI 02.06 er det rigtige, set i forhold til det arbejde, der alligevel skal udføres.

For vi ved jo alle, hvem der i sidste ende kommer til at betale procenten.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.









Premium
Microsoft opgiver milliardkøb af gamer-chatplatform med tusindvis af danske brugere
I marts forlød det, at Microsoft var svært interesseret i at købe chatplatformen Discord for over 10 milliarder dollar. Men planen er tilsyneladende gået i vasken.
Computerworld
Nu er de her: Efter flere års rygter lancerer Apple Airtags
Langt om længe kan du købe Apples Airtags. De kan modstå støv og vand, og samtidig gør de det muligt for millioner af iPhone-brugere at hjælpe dig med at finde dine nøgler.
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
"Vi var nødt til at sige til dem, at I er nødt til at sende ham hjem nu, for han begynder at knække"
White paper
Sådan prioriterer IT-sikkerhedschefernes indsatsen i 2021
I denne undersøgelse fra F-Secure giver knap 2.000 ledende personer på tværs af hele Europa deres bud på, hvor de vil prioritere indsatsen i år – og hvad de opfatter som virksomhedernes mest presserende udfordringer på cybersikkerhedsfronten.