Artikel top billede

Bog: Byg en virksomhed op om AI – uden milliarder på lommen

Den helt nye bog The AI-First Company: How to Compete and Win with Artificial Intelligence giver praktiske råd og ideer om, hvordan AI og automatisering styrker forretning og virksomhed.

Gennem mange år var kunstig intelligens mere kunstig end intelligent, og mange tvivlede endda på, at det nogensinde blev til mere end bare en fiks idé.

Men i dag er AI, Machine Learning og selvlærende algoritmer – kært barn har mange navne – i rasende tempo ved at blive integreret del af alt fra industrielle systemer og ERP til smartphones og forbrugerservices.

I den helt nye The AI-First Company: How to Compete and Win with Artificial Intelligence giver investoren Ash Fontana en lang række praktiske råd om, hvordan man i praksis anvender AI og automatisering til at styrke forretning og virksomhed.

For ganske vist er de mest kendte AI-drevne virksomheder milliardforretninger som Facebook, Amazon, Microsoft, IBM og Google.

Men teknologien er blevet så tilgængelig og billig, at helt almindelige SMV’er og startups sagtens kan være med, og i bogen forklarer Fontana hvordan.

En af pointerne er, at teknologien ikke gør det alene. Der skal stadig være styr på de underliggende data.

Ligeledes skal man være opmærksom på, hvad man beder sin AI om. For ellers får man let resultater, man ikke rigtig kan bruge til noget.

Hvilket skaberne af supercomputeren i The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy jo lærte på den hårde måde, da den efter 7,5 millioner års arbejde konstaterede, at meningen med det hele var 42.

Endelig er det afgørende at forberede det hold af medarbejdere, der skal arbejde med AI, så man maksimerer værdien af deres indsats og sørger for, at de bruger tid og ressourcer optimalt.

Dette og meget andet kan man læse mere om i The AI-First Company: How to Compete and Win with Artificial Intelligence, der har fået en hel del gode skudsmål med på vejen.

Blandt andet fra den tidligere Google-topchef Eric Schmidt, der mener at ”[…] Ash Fontana provides not only a comprehensive framework for understanding AI, but also practical advice for developing an ‘AI-First’ mindset.”

Titel: The AI-First Company: How to Compete and Win with Artificial Intelligence / Forfatter Ash Fontana




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere