Artikel top billede

Lisa Su, AMD's administrerende direktør løfter sløret for et spændende samarbejde mellem klodens største mobilproducent og den amerikanske chip-gigant.

Spændende samarbejde: Samsung og AMD går sammen om ny processor

Det bør give spændende resultater når Samsung og AMD samarbejder om en mobil-processor. Her er dét, vi kan forvente at se.

Det bliver spændende at følge, hvad en sydkoreansk tech-kæmpe og en amerikansk chip-gigant sammen kan udrette, når de tørner sammen om en ny processor.

Det er ikke desto mindre, hvad vi får at se, når Samsung, som annonceret ved årets Computex-messe, meddeler at det bliver AMD’s RDNA 2 grafik-arkitektur der skal løfte blandt andet de grafiske opgaver i Samsungs kommende Exynos processorer.

Det skriver teknologi-mediet Anandtech.

RDNA 2 er AMD’s til dato mest lovende grafikprocessorer til blandt andet laptops, som denne uge blev præsenteret til blandt andet laptops.

I forhold til AMD’s forrige generation, skulle RDNA2 grafik levere halvanden gange højere ydelse end tidligere, mens det forbruger 43 procent mindre strøm, lover selskabet bag.

Når der køres på batteri alene, skulle ydelsen være 77 procent højere end i forrige arkitektur, noget der bør give fordel i en smartphone.

Unikke features

Ud over at sikre et højt performance-niveau, byder RDNA 2 også på en hidtil uset evne i mobilmarkedet: Raytracing – en teknik der tillader uhyre naturtro gengivelse af lys i spil og renderinger.

Dertil byder RDNA 2 på såkaldt ’Variable-rate shading’, som giver flottere spil rent visuelt, ved kun at rendere hyppigt i de områder af spillet, som kræver det. Qualcomm seneste Snapdragon 888 mobilprocessor er dog også ude med funktionen.

Den teknologiske opgradering forventes at blive integreret i afløseren til den nuværende Exynos 2100 top-processor fra Samsung, som givetvis vil offentliggøres sidst i 2021.

De allerførste smartphones med AMD-kræfter ombord vil sandsynligvis blive S-kollektionen, som bør debutere en gang i starten af 2022.