Artikel top billede

Udstillinger: Tekniske museer samarbejder om nyt materiale

Energimuseet og Danmarks Tekniske Museum har indledt et tæt samarbejde, så de hurtigere, lettere og billigere kan udvikle spændende og lærerige udstillinger.

Det koster tid, kræfter og kolde kontanter at udvikle nye museumsudstillinger. Men det er i sagens natur også nødvendigt fra tid til anden, hvis man løbende skal kunne vise publikum noget nyt.

Derfor er Energimuseet og Danmarks Tekniske Museum begyndt at samarbejde om udviklingen.

Eksempelvis er Danmarks Tekniske Museum ved at designe en udstilling med titlen Sort energi & grønne håb. Her får Energimuseet lov at kigge i designmanualen og kan kvit og frit kopiere elementer til udstillingerne på museet; lidt som en slags begrænset open source, om man vil.

På samme måde er Energimuseet i gang med at udvikle og teste forskellige undervisningsforløb om Power-to-X sammen med Aalborg Universitet og en række virksomhedspartnere.

Dette projekt kan i færdig form lige så godt gennemføres på Danmarks Tekniske Museum, som derfor får lov til at bruge det udviklede materiale.

Samarbejdet er ret usædvanligt i museumssammenhæng. Og det lader sig nok også primært gøre, fordi de to museer taler til omtrent samme demografiske profil, er nogenlunde lige store og – måske allermest væsentligt – ligger 360 kilometer fra hinanden og derfor kun i begrænset omfang konkurrerer om det samme publikum.

”Vi etablerer i princippet en fælles udviklings- og forskningsafdeling. Projekterne vil stadig have rod i det enkelte museum, medmindre vi søger dem sammen. Men der vil være fuld åbenhed om processer og resultater, og vi kan trække på det fulde materiale for at styrke både vores formidling og vores udstillinger. De sponsorer vi har talt med, finder ideen god, hvilket er helt naturligt, for det giver mulighed for at sprede projekterne ud til gavn for mange flere mennesker,” citeres direktørerne for de to museer for at mene i en pressemeddelelse.

Læs mere om Danmarks Tekniske Museum her og om Energimuseet her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere