Artikel top billede

Lenovo bliver officiel trøjesponsor for den italienske fodboldklub Inter: Har indsamlet mere end 100 millioner GPS-datapunkter og 60 millioner spillerdatapunkter

Kinesiske Lenovo bliver officiel trøjesponsor for den italienske fodboldklub Inter, der har Christian Eriksen på kontrakt. Lenovo har som partner siden 2019 blandt andet gjort det muligt for Inter at indsamle mere end 100 millioner GPS-datapunkter og 60 millioner spillerdatapunkter.

Fodboldfeberen er måske nok ebbet langsomt ud efter et EM, der som bekendt blev vundet af støvlelandet Italien.

Men det afholder ikke Kinesiske Lenovo for at satse stort på, at der også vil være masser af interesse for italiensk fodbold i næste sæson.

Lenovo har nemlig indgået en aftale med den italienske storklub FC Internazionale Milano (Inter), der indebærer, at Lenovos logo fremover vil være at finde på Inters spillertøjer.

Det skriver Lenovo i en meddelelse til Computerworld.

Aftalen markerer, at Lenovo og Inter udvider deres partnerskab, som går tilbage til 2019.

Siden da har Lenovo været Inters officielle globale teknologipartner med ansvar for at klubbens digitale faciliteter, herunder at udstyre både Inters Suning Training Center i Appiano Gentile og hovedkvarteret med smart teknologi.

100 millioner GPS-datapunkter og 60 millioner spillerdatapunkter

I nutidens fodbold skal der en del teknologi og it til at konkurrere med om pokalerne - sådan en som Inter med danske Christian Eriksen på holdet netop har vundet i seneste sæson af den bedste italienske fodboldrække Serie A.

Lenovo har blandt andet leveret servere, datalagring, laptops, skærme og andet digitalt tilbehør til klubben. I løbet af de sidste to år er der blevet indsamlet mere end 100 millioner GPS-datapunkter og 60 millioner spillerdatapunkter.

De regerende italienske mestre, der i alt har vundet 19 mesterskaber, har i samarbejde med Lenovo digitaliseret sine historiske arkiver og dokumenter i Lenovos Media Asset Management-system, der indeholder 400 terabyte lagerplads og kan gemme godt 50.000 timers digital video.

Her bliver også indsamlet og analyseret på spillerdata, hvor spillerne under træningskampe er udstyret med GPS-enheder, der indsamler data om deres helbred, spillestil, hastighed, position, anstrengelsesniveau samt overordnede holdindsats.

Resultaterne af disse analyser bruges efterfølgende i den taktiske del af spillet til både træning og officielle kampe.

Det skal gerne lede til, at Inter også i de næste sæsoner kan konkurrere på allerhøjeste niveau.

"Vi har en stålsat vision om at gøre smart teknologi tilgængelig for alle og er ivrige efter at fortsætte med at styrke vores partnerskab med Inter, så de via deres digitale transformation kan blive en fremtidens klub til næste generation af fans og samfundet som helhed," lyder det fra Luca Rossi, president of intelligent devices group hos Lenovo.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere